Det er efterhånden blevet en tradition, at de statsstøttede medier med mellemrum forsøger at skabe en illusion af succesfuld integration af de herboende muslimer.
Senest (den 23. december) kunne Kristeligt Dagblad således oplyse (med propagandatjenesten Ritzau som kilde), at ”Dansk Erhverv har regnet sig frem til, at 127.300 ikkevestlige indvandrere i tredje kvartal 2022 var i beskæftigelse i Danmark”. Ifølge seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver, er ” beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere steget med 90 procent over ti år”.
En overraskende konklusion i betragtning af, at man i Børsen for ca. 2 år siden kunne læse, at ”i de sidste 12 år har andelen af indvandrere i arbejde stået næsten bomstille. Ifølge Børsen er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder siden 2008 steget med beskedne 2,3 procentpoint. Ser man på beskæftigelsesgraden for ikke-vestlige mænd, er det ikke gået meget bedre, for her er beskæftigelsesgraden kun steget med 1,8 procentpoint på 12 år.
Her i starten af januar 2023 er der kommet endnu en analyse med det optimistiske budskab om, at ”muslimerne stormer ind på arbejdsmarkedet”. Det er en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser, at 58,5 pct. af indvandrere med ikkevestlig baggrund er i arbejde i tredje kvartal af 2022 mod 55,8 pct. i samme periode sidste år.
Årsagen til den marginale stigning i antallet af muslimer, der er i job, har været de gode tider på arbejdsmarkedet samt coronaepidemien, idet mange muslimer har fået arbejde i test- og vaccinationscentre. Stigningen i muslimernes beskæftigelsesgrad har imidlertid været kortvarig, fordi de gode tider på arbejdsmarkedet og coronaepidemien er slut.
Virkeligheden på det danske arbejdsmarked er, at når antallet af muslimske indvandrere, der er i job (de fleste med løntilskud), stiger, hænger det altid sammen med et opsving og er derfor midlertidigt. Så snart Danmark får økonomisk afmatning og der skal fyres, er det erfaringsmæssigt muslimer, der ryger først. I Danmark bruges muslimerne nemlig til at udjævne konjunkturudsving. En stor del af de muslimer, der er kommet i job, vil derfor blive sociale klienter igen. Den midlertidige stigning i de muslimske indvandreres beskæftigelsesgrad vil med andre ord ikke sikre dem en tæt og stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det bekræfter også AE og VIVE. Ifølge både cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, og Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor på VIVE, ventes den marginalt højere beskæftigelse blandt de muslimske indvandrere ikke at holde. “Man har tidligere set, at beskæftigelsesgraden for ikkevestlige indvandrere er faldet kraftigere end for resten af befolkningen. Det kan man frygte kommer til at ske igen,” siger Torben Tranæs.
Danmark har som bekendt en samfundsmodel, hvor beskæftigelsen skal være høj for at man kan finansiere de mange ”gratis” velfærdsydelser. Det er derfor en katastrofe for landets økonomi og danskernes velstand, at man skal trækkes med en voksende befolkningsgruppe på ca. 320.000 personer, der har en lavere beskæftigelsesgrad end resten af befolkningen.
Prisen for muslimernes lave beskæftigelsesgrad er 33-36 mia. kr. netto (ca. 90 mio. brutto) om året – og den vil ifølge Finansministeriet være uændret frem til 2100. Det er penge, der går fra danskernes velfærd.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)