Lejeboligmarkedet 2019: Her var lejeboligerne dyrest og billigst

bolig lejligheder ejendomme

Sjællandsk top 20

De 20 dyreste kommuner ligger alle på Sjælland. 18 af dem i Region Hovedstaden, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris er 126 kr. – 38 % mere end landsgennemsnittet på 91 kr. pr. kvadratmeter. Først på plads nummer 23 dukker der en jysk kommune op på listen – Aarhus kommune, der med en kvadratmeterpris på 118 kr. ikke overraskende er Jyllands dyreste kommune.

Nord, syd og midt i bunden 

Den billigste af de 5 regioner, er Region Nordjylland. Her er den gennemsnitlige kvadratmeterpris 66 kr. – 28 % lavere end landsgennemsnittet på 91 kr. pr. kvadratmeter. Det er dog ikke kun nordjyske kommuner, som findes i bunden af listen. Blandt de 20 de billigste kommuner på lejeboligmarkedet, er både kommuner fra Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark og en enkelt fra Region Sjælland.

Store forskelle i regionerne

Også forskellen på tværs af kommunerne i de enkelte regioner er store. I Region Midtjylland bliver kvadratmeterprisen eksempelvis mere end fordoblet, når man sammenligner den billigste kommune i regionen med med den dyreste.

Om undersøgelsen

Akutbolig.dk har beregnet den gennemsnitlige kvadratmeterpris på lejeboliger i Danmarks 98 kommuner. Undersøgelsen er baseret på data om 55.971 lejeboliger, der har været annonceret ledige på Akutbolig.dk i løbet af 2019. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for hver kommune er sammenlignet med den gennemsnitlige kvadratmeterpris for regionerne og hele Danmark.

Kommentarer