Lise Nørgaard-statue udsat for hærværk

Hærværk mod statue – Algade, Roskilde

En 66-årig mand fra Roskilde er blevet sigtet for hærværk både mod en statue af Lise Nørgaard opstillet i Algade, Roskilde, og mod en buste af Gustav Wied opsat i krydset Domkirkestræde – Sankt Ols Gade, Roskilde.

Om formiddagen den 13. juni 2017 fik politiet anmeldelser om, at både Lise Nørgaard-statuen og busten af Gustav Wied havde fået hældt rød maling over sig.

Politiet fandt endvidere mindre spor af den røde maling andre steder i Roskilde under efterforskning af de to sager om hærværk.

Efterforskningen, herunder gennemsyn af diverse videoovervågning, har givet politiet grundlag for at mistænke den 66-årige for hærværket, som han senere vil blive stillet til regnskab for i forbindelse med et retsmøde, når disse to sager skal afgøres sammen med andre sager mod den mistænkte.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)