Listige Mette bestikker vælgerne igen

Statsminister Mette Frederiksen (S) har vundet to valg på at love nye gaver til klassiske vælgergrupper, først Arne-pension og derefter lønløftet til de offentligt ansatte. Nu skal vælgerne smøres med en fødevarecheck, som tydeligt fortæller, at folketingsvalget nærmer sig, skriver Berlingske.

”Bomben i aftalen om fødevarechecken er, at over to millioner danskere skal modtage en check. Det er noget af en tilsnigelse at tale om en målrettet check til dem, der især er ramt af de høje fødevarepriser, når over 40 procent af alle stemmeberettigede vælgere modtager den. Så er der ikke længere tale om målrettet hjælp, men om populisme; et hold kæft-bolsje til venstrefløjens vælgergrupper.

Forskningen viser, at varmechecken flyttede vælgere og var med til at sikre Socialdemokratiet valgsejren i 2022. Fødevarechecken kan få samme effekt – måske endda i endnu større skala, fordi så mange står til at modtage den.

Mette Frederiksen må være ude af sig selv af lykke over at placere de blå uden for døren, at få en aftale med de mørkerøde partier og servere den tyndest smurte leverpostejmad til flest muligt”.

24NYT: Det er flovt og pinligt, at borgerne i et af de rigeste lande i verden skal hjælpes med almisser i form af fødevarechecks.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)