Tirsdag den 10. maj kl. 10.00- ca.12.00 er der litterær vandring med flere stop, hvor vi læser kortere tekster højt.
Der er tidligere lavet litterære vandringer bl.a. i Digtervejskvarteret, i Fruens Plantage og på Rønnebæksholm i Næstved. Og nu er turen kommet til Glumsø. Kendte forfattere som Helle Helle, Lise Nørgaard og Elsa Gress har tidligere haft tilknytning til Glumsø. Det vil vi se lidt nærmere på. Derudover vil vi læse korte tekster, som knytter sig til turen.
Litteratur, gåtur og en god snak
Med denne tur kobler vi det litterære med det lokale og det, at komme ud og gå en tur, mens man får sig en snak. Måske har du lyst til at prøve en anden tilgang til naturen ved at høre oplæsning udenfor.
Vi starter ved Glumsø Bibliotek og går en tur gennem byen med stop b.la. ved kirken, Glumsø Bio, stationen og Café Rejseladen. Vi slutter af på biblioteket, hvor vi drikker en kop kaffe/te.
Husk passende tøj og fodtøj. Turen tager ca. 2 timer, hvor vi dels går og dels standser op og hører en kort tekst.
Arrangementet er gratis, men der er tilmelding på: www.naesbib.dk