Livløs mand fundet på byggeplads

Livløs mand fundet på byggeplads – Isefjords Alle, Holbæk

Lørdag kl. 07.07 blev en 75-årig mand fra Holbæk fundet livløs i en udgravning på en byggeplads af en medarbejder på pladsen. Den livløse mand fik ydet førstehjælp på stedet og blev kørt til sygehuset i ambulance.

Han blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset. Politiet fandt frem til, at den 75-årige mand var beboer på et nærliggende privatejet plejehjem, hvor personalet konstaterede, at han var savnet.

De foreløbige undersøgelser af, hvordan manden var endt i udgravningen, viste ikke tegn på noget mistænkeligt. Manden var formentlig gået forkert og faldet ned i hullet, hvorfra han ikke kunne komme op. Arbejdstilsynet blev orienteret om ulykken og undersøgte stedet nærmere for at klarlægge, om afspærringen af byggepladsen overholdt reglerne.

Der blev ikke fundet nogen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen i den forbindelse. De pårørende til den 75-årige er blevet underrettet. Ved ligsynet af den afdøde skal det klarlægges, om nedkøling er årsag til, at han døde, da han havde opholdt sig udendørs i det kolde vejr i let påklædning.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)