Løftebrud: Statens bureaukrati er eksploderet under SVM

Det var et af de vigtigste løfter til danskerne, da SVM-regeringen kom til magten. I regeringsgrundlaget konkluderede de tre partier, at kun en midterregering var i stand til at tage ”et opgør med regler og bureaukrati. Men på trods af regeringens store ambitioner og løfter er der kommet tusindvis af nye bureaukrater i staten, skriver Berlingske.

”Under SVM-regeringen er der kommet 6.893 flere stillinger inden for administration og ledelse. I 2025 er antallet af ledere og administratorer i staten steget med 1.503 fuldtidsbeskæftigede, selvom regeringen havde en målsætning om at nedbringe antallet med 1.000. Siden finansminister Nicolai Wammen (S) i maj 2024 annoncerede målsætningen om at fjerne 1.000 administrative stillinger i 2025, er antallet steget med 2.364.

Flere partier anklager derfor regeringen for at have løjet over for vælgerne. ’Det er løftebrud i allerhøjeste grad. Man lovede danskerne et opgør, men det er fuldstændig mislykket’, siger De Konservatives finansordfører, Per Larsen”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)