Løkke blokerer for en ny start for Venstre

Det er ikke umuligt, at det vil lykkes for Lars Løkke Rasmussen at blive siddende som Venstres formand. Men han gør næppe sit parti en tjeneste ved at klynge sig til magten og forhindre et skifte, skriver Berlingske.

Lars Løkke Rasmussen er langt fra den første formand, der kæmper til det sidste for at blive siddende, selv om en stor del af partiet er begyndt at tvivle på ham eller direkte ønsker et ledelsesskift. Løkke bliver næppe heller den sidste politiske leder, der tror, at han er blevet uundværlig.

Løkke ligner ikke længere en partileder, der vil kunne kitte Venstre sammen igen. Fortsætter han i spidsen for Venstre, vil der være risiko for, at partiet også fremover vil være præget af uro. Mange Venstrefolk vil ikke se ham som fremtidens mand, men snarere som en ronkedor, der stiller sig i vejen for et nødvendigt generationsskifte og ender med at blokere for en ny start for Venstre.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)