Som en sand globalist og multikulturalist er Løkke pinligt berørt over Lindholm og forsøger derfor at skjule forholdene for sine hippieliberale venner over hele verden, skriver Berlingske.
Vennerne omfatter bl.a. det kulturliberale segment i USA, herunder de røde, politisk korrekte medier såsom CNN og New York Times. I Europa er det EU og Merkel, som i sagens natur ikke kan være begejstrede for Lindholm, der i kulturliberale kredse lugter fælt af australske interneringslejre.
Over for danske vælgere sælges Lindholm som en udlændingestramning, der går lige til kanten af, hvad konventionerne, EU og Merkel kan tåle. Forholdene på Lindholm vil være så restriktive som muligt for de udviste, som vil sidde i total isolation på den øde ø, forsikrer Løkke.
I udlandet tegner danske ambassadører derimod et billede af Lindholm som en paradisø med et moderne, totalrenoveret returcenter, der er forsynet med veludviklet infrastruktur, telekommunikation og en helipad. Der vil være hyppige færgeafgange, og de udviste og kriminelle vil frit kunne forlade øen.
Løkke har således fabrikeret to fortællinger om Lindholm: den nænsomme, der er beregnet for hans globaliseringsliderlige venner i udlandet, og den barske, som skal snøre de skeptiske danskere.
Ifølge Berlingske er der mange herhjemme, der ikke ved, hvem de skal stemme på ved næste folketingsvalg. Er du i tvivl, stem på Venstre og få mere af det samme.