Løkke, Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen har givet de mest reaktionære islamister deres største sejr på dansk grund nogensinde, skriver Berlingske.
”I konflikten om den danske tradition for ytringsfrihed og stillet over for islamisternes krav om særbeskyttelse af deres religion har Løkke, Socialdemokratiet og Venstre valgte bare at hejse det hvide flag i konflikten og erklære sig villige til at lade mellemøstlige diktaturer sætte grænser for, hvordan man kan tillade sig at udtrykke religionskritik i Danmark.
Når man med vold og magt vil aflyse værdikampen, ender man med at stå som en krejler eller cirkusjonglør uden værdimæssigt kompas. Korankrisen ruller assimileringen til liberale værdier tilbage og giver islamister smag for mere.
Når det virkelig gælder, vælger Mette Frederiksen på nationens vegne underkastelsen, samtidig med at hun skamløst manipulerer for at skjule dette valg. Vi har brug for en statsminister, der kan, vil og tør italesætte den magtkamp, der udspiller sig mellem Vesten og den muslimske verden vedrørende blasfemi. Det er desværre ikke den statsminister, vi har”.