Site icon 24NYT

Lønstigninger er Trumps nøgle til Det Hvide Hus

Et hurtigt kig i historiebøgerne afslører, at ingen siddende præsident siden Anden Verdenskrig har tabt valget, når der har været fremgang i amerikansk økonomi, skriver Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, i Børsen.

Det altafgørende for Trump er derfor, at amerikanerne, dem der skal ud at stemme, kan mærke fremgangen i økonomien på egen krop. Derfor bliver det også afgørende med størrelsen på lønchecken.

Og her er det aktuelle opsving faktisk rigtig god for mange af de amerikanere, som ikke altid bliver inviteret med til festen, når der er fremgang i økonomien.

I hvert fald er det nu sådan, at det er i de dele af arbejdsmarkedet, hvor lønniveauet er lavest, at vi nu ser de største lønstigninger. Det dækker bl.a. over detailhandelen og vikarer, som lige nu høster årlige lønstigninger, der klart overgår de gennemsnitlige lønstigninger.

Den udvikling kan være med til at gøre, at mange amerikanere med lave indkomster igen til november sætter kryds ud for Trump.

 

 

Exit mobile version