Loppemarked på Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teaters loppemarkeder tiltrækker altid tusindvis af mennesker, og nu er det igen muligt at sikre sig et stykke ægte teaterhistorie. Den 21. august afholder Det Kongelige Teater loppemarked og sælger ud af effekter fra teatrets kæmpestore møbellager på Refshaleøen.

På loppemarkedet kan man finde en rokokosofa til stuen, et dusin usædvanlige stole til spisebordet, bænke, borde, talerstole, gyngeheste, trehjulede cykler, fodboldborde, kunstige kæmpeuremøbeldele, blomsteropsatser og meget mere.

Der er møbler og rekvisitter til salg fra mange forskellige forestillinger blandt andet Aida, Maskarade, Turandot, Elverhøj, Anna Karenina, Frøken Julie, Tjenerindens fortælling og Et folkesagn.

Priserne er for enhver pengepung fra 25 kr. – 30.000 kr.

Loppemarked finder sted lørdag den 21. august kl. 10-17 på Refshalevej 173A (PORT 14).

Der er gratis adgang.

Se begivenheden på teatrets hjemmeside
Se begivenheden på Facebook

På Det Kongelige Teater arbejder vi på at genanvende så mange ressourcer som muligt og gøre teatret grønnere. Det gælder både i forhold til energiforbrug men også ved at genbruge kostumer, teknik og rekvisitter i teatrets forestillinger, samt i dette tilfælde ved at sælge delene videre, så andre kan få glæde af dem.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)