Falske nyheder skal afdækkes i åben og offentlig debat. De skal ikke forbydes af magthavere i politik og på sociale medier, fordi det fører til politisk magtmisbrug og knægtelse af ytringsfriheden.
At de fedeste løgnehistorier desuden ligeså vel optræder i politisk korrekte mainstreammedier som på sociale- og i alternative medier – det viser med al tydelighed en aktuel skandalesag fra Tyskland.
„En flygtning fra Syrien finder 1000 Euro på gaden og overdrager pengene til det tyske politi“ – skrev d. 02.10. 2015 stjernejournalisten på det højtrenommerede nyhedsblad ’der Spiegel’. Han bærer karnevalsnavnet Claas Relotius og er hæderkronet med medieverdenens fineste priser. I 2014 blev han f.eks. hædret som CNNs ”Journalist of the Year” og i 2017 fik han den såkaldte Reemtsma Liberty Award med begrundelsen: ”Claas Relotius reportager er utrolig detaljeret gennemresearchet og indtrængende skildret og de kan betegnes næsten som litteratur”.
Nu er Relotius afsløret som en løgner og bedrager. Hans ’reportager’ var frit opfundne falsknerier, hans citater forfalskede og hans kilder var løgn. Claas Relotius var simpelthen den tyske medieverdens svar på Baron von Münchhausen. Men hans falske reportager om Trumps Amerika og flygtninge fra Syrien havde altid en klar politisk korrekt vinkel og de var, hvad den venstre-liberale mediemainstream gerne ville høre – ”næsten som litteratur”.
Også i danske mainstreammedier var hans reportager efterspurgt. Den 21.10. 2018 bragte således dagbladet Politiken et Relotius- interview med Traute Lafrenz, det sidste overlevende medlem af den anti-nazistiske modstandsgruppe ’die weisse Rose’. Her tillægger Relotius den 99-år gamle dame bosiddende i USA påfaldende citater om den aktuelle politiske situation i Tyskland. Sætninger, som hun formentlig aldrig har sagt: ”Den måde, man nu taler om flygtninge på, som kriminelle eller kvæg, får mig til at spidse ører. Jeg har også hørt, hvad visse politikere i Forbundsdagen er begyndt at sige: ’løgnepresse’, ’folkeforræder’, ’stolt af værnemagten’ … Det er sådan, det begynder”. Relotius lagde behændigt den gamle dame bemærkninger i munden om nazismens angivelige genkomst i Østtyskland: ”Jeg så nogle aktuelle billeder fra Tyskland … Hvad var der på billederne? Tyskere, der på åben gade rakte højre arm i vejret og heilede ligesom dengang”.
Relotius falske nyheder var altid tilpasset politisk korrekte magthavere i både medier og politik. I en reportage lod han ligefrem kansler Merkel optræde i drømme for to opdigtede syriske flygtninge: ”Ahmed og Alin er 10 og 11 år gamle, da deres forældre dør i Aleppo. De flygter til Tyrkiet og arbejder her afskilt fra hinanden som skrotsamler og syerske. Nogle gange viser Angela Merkel sig for dem i en drøm” – der Spiegel 09.07. 2016.
Spørgsmålet er så, om Relotius var undtagelsen eller toppen af isbjerget? Mange af hans løgne falder typologisk sammen med en generel tendens i politisk korrekte mainstreammedier i Tyskland, som blev særlig tydelig i ophedede debatter og dybt tendentiøse reportager om, hvad der egentlig foregik i Chemnitz i efteråret 2018. Når nyheder blev manipuleret i Tyskland, var det ofte i samme politiske retning og med samme tendens som den, der prægede Claas Relotius forløjede stjernereportager. F.eks. da den tyske tv-avis; ’die Tagesthemen’, i september 2018 havde manipuleret billeder af heilende nazister ind i en reportage om en fredelig og demokratisk AfD-demonstration – også i Chemnitz. Eller da presseagenturet AP også i september offentliggjorde et manipuleret foto, der angiveligt skulle forstille brølende nazister i Chemnitz med et skilt, hvor der stod ”Terror”, indtil det viste sig at billedet var beskåret for at fjerne hele teksten, som lød: ”Ingen støtte til Terror”. Tagesthemen-journalisten Caren Miosga måtte senere indrømme ”fejlen,” som jo i virkeligheden var en bevidst misinformation. En løgn, der blev opdaget.
Relotius-skandalen afslører falske nyheder i mainstreammedierne. Ikke i alternative medier eller på sociale medier, hvor de af mediemagthavere og politikere ellers hævdes at være mest udbredt. Sagen falder sammen med intensive bestræbelser fra politiske magthavere for at imødegå og lovgive mod falske nyheder på sociale medier og i alternative medier. Således lancerer EU-kommissionen nu en plan mod falske nyheder op til bl.a. Europaparlamentsvalget i foråret 2019 og lancerer f.eks. i marts 2019 en platform ved navn Rapid Alert System, der ifølge EU-kommissionens næstformand Andrus Ansip skal ”beskytte vore demokratiet mod misinformation”. Som sædvanlig udpeges her Rusland og sociale medier som store syndere og EU-kommissionen undgår helt at tale om misinformation i mainstreammedierne. De store it-virksomheder Google, Facebook og Twitter blev i 2018 også presset til at skrive under på EU-retningslinjer, hvor de lovede at bekæmpe såkaldt ”fake news”. En praksis som kritikere hævder bliver misbrugt til i praksis at bortcensurere EU-og indvandringskritiske synspunkter fra sociale medier.
I hvert fald vil magthaveres aktuelle bestræbelser mod såkaldt falske nyheder ofte blive misbrugt politisk og de er næsten udelukkende rettet mod besværlige og kritiske sociale og alternative medier. Denne tendens så vi også herhjemme i statsminister Løkke Rasmussens bortforklaring af kritisk debat om hans tilslutning til Marrakech-aftalen, som var debatten og kritikken blot resultatet af statsfjendtlig virksomhed og ”nogen”, der styrede den danske debat med mystiske it- robotter.
En rapport fra RUC om danskernes holdning til medierne i 2018 viste at kun 56% har tillid til medierne, mens tallet i andre europæiske lande skulle være lavere.
Med et brag afslørede Relotius-skandalen falske nyheder i politisk korrekte mainstreammedier. Det understreger også, hvordan sociale og alternative medier nogle gange kan være det nødvendige supplement i en demokratisk offentlighed. Derfor bør politiske magthavere og IT-giganter lade ordet være frit og afholde sig fra at knægte ytringsfriheden både på sociale- og i alternative medier.