I Berlingske harcelerer lederskribenten Amalie Lyhne over den synopsis-eksamen, som eleverne udsættes for i den danske grundskole.
I mundtlig dansk kan læreren vælge mellem to forskellige prøveformer, og den ene er en synopsis-eksamen, hvor eleven lang tid inden eksamensdagen trækker sin tekst og forbereder en synopsis (kort sammenfatning af indholdet – red. 24NYT), som han eller hun bliver eksamineret i.
I forbindelse med denne synopsis kan eleven få hjælp fra sine forældre, hvorfor børn fra ressourcestærke hjem i dén grad bliver tilgodeset, ligesom eleven kan benytte sig af ChatGPT og andre digitale hjælpemidler.
Denne eksamensform bevirker, at de fagligt svage elever kan forberede alt på forhånd (med støtte fra andre), mens de fagligt stærke elever ikke har mulighed for at vise, hvad de kan. Alt, hvad de selv har læst, hørt, set eller på andre måder suget til sig, er fuldstændig ligegyldigt.
Selv om en pensumtekst kan åbne op for mange refleksioner og sammenligninger, må eleverne ikke perspektivere teksten ud over det fastsatte pensum. Amalie Lyhnes søn fik derfor uden besvær et 12-tal.
Det får Amalie Lyhne til at konkludere, at det at få 12 ikke er det samme som at være dygtig, men at man er god til at lire et pensum af. I stedet for at anspore eleverne til at interessere sig for deres omverden og holde sig intellektuelt nysgerrige, signalerer man med karaktersystemet, at eleverne ikke må tænke selvstændigt og bruge stoffet kreativt.
Også ROCKWOOL Fonden mener, at der er gået inflation i karaktererne i grundskolen. Fonden har dokumenteret, at flere elever i grundskolen får høje karakterer uden at eleverne er blevet dygtigere. De afsluttende karaktergennemsnit i 9. klasse er steget markant de sidste 15 år, selvom intet tyder på, at eleverne er blevet dygtigere: Hverken i de nationale test eller i de internationale PISA-tests kan man spore nogen fremgang i elevernes præstationer. Et 12-tal er altså endnu mindre værd i dag, end det var i 2006, da det blev indført.
Forsknings- og analysecentret VIVE er uenig. Ifølge VIVE er de danske elever gode til at tænke kreativt. VIVE henviser til en ny Pisa-undersøgelse, der viser, at de danske elever scorede i gennemsnit 35,5 point i kreativ tænkning. Det er over det internationale gennemsnit på 32,7 point på en pointskala, der går fra 0 til 60.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kalder PISA-resultaterne ”opløftende”. ”Jeg er især glad for, at elevernes evne til kreativ tænkning ikke afhænger af, hvilken skole de går på. Det viser, at vi har et skolesystem, hvor vi på tværs af landet fremmer elevernes evne til at arbejde kreativt med idéer og løsninger”, lyder det fra Tesfaye.
Mens Lyhne og ROCKWOOL Fonden således mener, at der er gået inflation i karaktererne i grundskolen, mener VIVE og Tesfaye ikke, at der er nogen grund til bekymring.
Mens de forskellige aktører strides om, hvorvidt der er gået inflation i karaktergivningen eller ej, er virkeligheden den, at den danske grundskole er et instrument for socialdemokratisk ligemageri i stedet for at være en dannelses- og oplysningsinstitution.
I årtier har eksperter og forskere gjort opmærksom på, at den danske grundskole er udmærket for de gennemsnitlige, men ikke for de dygtigste. Det skyldes, at det danske undervisningssystem i årtier har hyldet de socialdemokratiske principper om, at ”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære” og ”Hvis alle ikke kan blive lige kloge, skal alle være lige dumme”.
De røde reformpædagoger har sat fordummelsen i system med det resultat, at elever i dag uddannes efter laveste fællesnævner. I praksis betyder det, at eftersom ikke alle danske elever kan blive lige kloge og få et 13-tal, tvinges alle til at være lige dumme og få et 12-tal. Danske elever bruges dermed fortsat som forsøgsdyr i velfærdsstatens socialpolitiske eksperiment. Lev med det!
André Rossmann