Målet om 345 politikadetter er ikke nået

Den tidligere regering satte for tre år siden et mål om, at der pr. 1 september 2018 skulle være uddannet 345 politikadetter til at aflaste en hårdt presset politistyrke.

Men i dag, seksten måneder senere, er målet stadig ikke nået, viser tal fra Rigspolitiet. Det skriver Berlingske.

Med finansloven fra 2017 aftalte den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti at afsætte 434 millioner kroner i årene 2017 til 2020 til at uddanne 345 politikadetter.

Beslutningen blev taget i lyset af rocker- og bandekonflikten, truslen om terror samt grænsebevogtningen, som trak store veksler på politiet og dets ressourcer. De nye politikadetter skulle aflaste politiet ved grænsen og hjælpe til med andre bevogtningsopgaver. Men i dag, seksten måneder senere, er der kun uddannet 280 politikadetter.

Dermed mangler der omkring en femtedel af de politikadetter, som skulle have været uddannet.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)