Måling: Stram Kurs udraderer Nye Borgerlige. Vermund-støtter risikerer at spilde deres stemme

Foto: Pernille Vermund (D) (News Øresund - Peter Mulvany, creative commons) og Rasmus Paludan (P) (Facebook)

I jagten på det strammeste parti er mange vælgere flyttet fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til Stram Kurs. Pernille Vermunds parti danser nu på spærregrænsen.

Nye Borgerlige går tilbage og nærmer sig hastigt spærregrænsen. Det viser den seneste måling fra Norstat ifølge Jyllands-Posten. Her står partiet til 2,1 procent af stemmerne – kun 0,2 procent fra ikke at komme i folketinget. Og med en nedadgående kurve set i forhold til tidligere i meningsmålingerne.

Pernille Vermunds (D) politiske projekt har tidligere tiltrukket mange vælgere, der som udgangspunkt stemmer på det parti, der har den strammeste udlændingepolitik.

Med Rasmus Paludans (P) ankomst på den politiske scene, har Nye Borgerlige tabt denne position.

Stram Kurs er ræset højre om Nye Borgerlige og står ifølge Norstat til 3,5 procent af stemmerne. Tidligere meningsmålinger taget i betragtning peger kurven her opad.

Islamkritikere risikerer stemmespild

Fortsætter udviklingen kan islamkritikere, der sætter deres kryds ved Nye Borgerlige risikere at spilde deres stemme ved folketingsvalget d. 5. juni.

LÆS OGSÅ:  Debat: Sådan forbyder vi deres religion

Sætter de deres kryds ved Stram Kurs, ser de, forudsat at denne tendens fortsætter, derimod ud til at kunne være sikre på, at deres stemme tæller med i regnskabet om folketingets 179 pladser.

Denne erkendelse kan betyde, at endnu flere vælger Nye Borgerlige fra. Dansk Folkeparti kan givetvis genvinde nogle stemmer. Flertallet af frafaldne Vermund-støtter må i jagten på partiet med den strammeste udlændingepolitik dog formodes at gå over til Stram Kurs.

Sker dette, er det realistisk at Stram Kurs får mere end 5 procent ved valget og dermed bliver en reel magtfaktor, når der skal findes flertal på Christiansborg.

Vermund vs. Paludan

Både Pernille Vermund og Rasmus Paludan får ros for deres evne til at brænde igennem i politiske debatter. Men trods arkitekten Vermunds større erfaring er det alligevel advokaten Paludan, der løber med førstepladsen.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Se hvordan dansk politi fejler fuldstændigt

Det vurderer Jyllands-Postens politiske analytiker Marchen Neel Gjertsen.

Nye Borgerliges formands kampform op til valget vurderes at være “god”, mens Stram Kurs’ vurderes at være i “top” – den højeste af alle partiledere.

Mere taletid

Rasmus Paludan formår også at brænde langt mere igennem med sin politik end Pernille Vermund. I partilederdebatten på både TV2 og DR1 formåede Paludan at få mere taletid end Vermund.

Efter den første partilederdebat, der foregik på TV2, var politisk kommentator Hans Engells dom klar:

“Pernille Vermund var mere presset end normalt. Det er tydeligt, at hun bliver presset af Rasmus Paludan, for han skærer tingene tydeligere ud end hende. Hun havde ingen stor aften og kom ikke med nogen afgørende indlæg i debatterne.”

Vermunds træ

Pernille Vermund er kravlet op i et træ med sine 3 ufravigelige krav.

Dem har Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen på forhånd vendt tommelfingeren ned til, og Nye Borgerlige kommer dermed – hvis de altså kommer i folketinget – til at pege på deres egen formand som statsministerkandidat.

LÆS OGSÅ:  Risiko for vold mod politiet: Stram Kurs får påbud mod at demonstrere i dele af København

Rasmus Paludan har derimod meldt klart ud, at hans parti er parat til at samarbejde der, hvor der er mulighed for at fremme hans partis politik.

Er 146 stramninger ligemeget?

Nye Borgerliges argument for at stille ultimatumer er, at det er ligegyldigt om det er rød eller blå blok som sidder på magten, hvis ikke deres 3 krav opfyldes.

Det er en påstand, som kan diskuteres. Mens Thorning-regeringen indførte snesevis af lettelser på udlændingeområdet, har Løkke-regeringen – presset af Dansk Folkeparti – indført hele 146 udlændingestramninger siden 2015 ifølge Dit Overblik.

Stramninger, der sandsynligvis ikke var blevet gennemført, hvis det var Socialdemokratiet som havde siddet på regeringsmagten på mandater fra Enhedslisten, Alternativet, de Radikale og SF.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb