Det har vakt røre, at rektor for Lyngby Handelsgymnasium, Pernille Bogø Bach, har sendt en af sine elever, Katrine Fischer, en advarsel for krænkende adfærd og mobberi af en medstuderende, fordi hun i et debatindlæg i Berlingske har kritiseret sine medstuderende for at være ”dovne og ugidelige”. Katrine Fischer mener, at hendes klassekammerater ”især i gruppearbejde er sløve og lader dygtigere elever løfte den tungeste byrde”.
Et umiddelbart helt legalt standpunkt, der er lige så legalt at bringe ud i offentligheden til debat – især i det omfang, at Katrine Fischers personlige erfaringer kan siges at udgøre et konkret eksempel på en generel tendens på landets gymnasier. Og det er der meget, der tyder på: det har været en standende debat i årevis, at alt for mange unge lukkes ind på de gymnasiale uddannelser med et tilsvarende fald i det (ud)dannelsesmæssige niveau til følge.
På den baggrund kan Katrine Fischers kommentar betragtes som et vægtigt indlæg i debatten og hendes rektor, Pernille Bogø Bachs, reaktion som et helt utilstedeligt forsøg på at lukke munden på sin elev og knægte hendes ytringsfrihed.
Ser man nærmere på forløbet, er sagen imidlertid ikke helt så klar: Går man ind på Katrine Fischers kommentar fra 26. december, fremgår det, at Berlingske den 10. januar har foretaget rettelser i kommentaren ”…for at sikre, at en elev, der kritiseres for ringe indsats i et gruppearbejde, ikke kan identificeres.”
Katrine Fischers oprindelige kommentar har altså været så konkret i forhold til en studiekammerat, at denne kunne identificeres som ”doven og ugidelig” og kommentaren fik lov at ligge i sin oprindelige form fra 26. december til 10. januar, før den bliver rettet.
Desværre har Pernille Bogø Bach ikke villet udtale sig til medierne, men jeg gætter på, at det er den første, uredigerede kommentar som hun har reageret på og kaldt for krænkende og mobbende. Og det har hun i givet fald ret i. Hun skal i så fald også gribe ind og beskytte den elev, der er blevet hængt ud i Berlingske – det er rettidig omhu. Hun må under ingen omstændigheder anfægte Katrine Fischers ret til at sætte et vigtigt emne til debat, men det er på det foreliggende grundlag heller ikke sikkert, at det har været rektors ærinde.
Det ser langt mere ud som om, Pernille Bogø Bach har været dårlig til at afgrænse og konkretisere kritikken af Katrine Fischers kommentar, forsikre hende om hendes ret til at deltage i debatten og oplyse medierne om sagens rette sammenhæng. Det har givet hende læsterlige tæsk – og dem bør hun lære af, for de kunne, efter al sandsynlighed, være undgået.