Magasiner hjemmefra kan dulme hjemve

I takt med at der er blevet længere mellem velassorterede fysiske kiosker, er magasinsalget flyttet online, hvor hyldepladsen er ubegrænset. Foto: PR.

I Danmark er der, ifølge tal fra Børsen, omkring 290.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked. Voksne mennesker der kan opleve en følelse af hjemve, når de opholder sig i udlandet i kortere eller længere tid.

En metode til at modvirke hjemve på, udover at holde god kontakt med familien derhjemme, er at bringe elementer hjemmefra såsom mad, drikke, snacks og ikke mindst læsestof med til de nye omgivelser.

– Jeg oplever jævnligt, at udlændinge, der bor eller arbejder i Danmark, efterspørger magasiner hjemmefra – lige fra de store velkendte blade til de mere nicheprægede af slagsen – alt efter hvad de nu savner at læse, siger Sanne Gleerup, som er indehaver af Danmarks største bladportal Bladkiosken.dk.

Magasinsalget er flyttet online

Det kan imidlertid være en udfordring at få fat på magasinerne hjemmefra, da der er blevet langt mellem de velassorterede kiosker. Tal fra Retail Institute Scandinavia viser, at antallet af kiosker i Danmark er faldet med 40 procent de seneste ti år.

I stedet er magasinsalget flyttet online, hvor hyldepladsen er ubegrænset, og udvalget af magasiner og blade om alt fra mode og videnskab til lastbiler og guitarer er langt større, end hvad en traditionel kiosk nogensinde har formået.

– Jeg holder meget af at læse om mad, trends og kunst, og køber nogle af mine magasiner, når jeg er ude og rejse. Men det har samtidig været virkelig bekvemt og rart, at jeg har kunnet bestille for eksempel enkeltnumre af Vogue hjem online, fortæller Jane Murgo, der er amerikansk statsborger, dansk gift i over 30 år og aktiv i foreninger for udenlandske kvinder i Danmark.

Hun ser det kun som en fordel, at kiosken og dens hylder med magasiner i dag er flyttet på nettet, da det gør det lettere for udlændinge at få fat på internationale magasiner uanset, om de opholder sig kortere eller længere tid i Danmark.

Magasiner uden abonnementskrav

Netop muligheden for at købe enkeltnumre af magasiner snarere end lange abonnementer passer rigtig godt til de situationer, hvor udlændinge kun befinder sig i Danmark for en periode på grund af for eksempel arbejde eller studie, og hvor et par magasiner hjemmefra kan dulme følelsen af hjemve.

– Det giver selvfølgelig ikke mening at tegne et magasinabonnement, som måske først slutter engang efter, at man allerede er taget hjem igen. I stedet har vi bestræbt os på at skrue en fleksibel løsning sammen, som giver adgang til et rigt udvalg af magasiner og samtidig passer til folks behov, slutter Sanne Gleerup.