”Det er fornuftigt igen at åbne døren for kvoteflygtningene”, skriver Amalie Lyhne i den pseudoborgerlige avis Berlingske. Og hun fremhæver, at systemet med kvoteflygtningene både er fair og velfungerende, for dels er der tale om de mennesker, som har allermest behov for hjælp, og dels kan antallet styres helt præcist.
24NYT: Amalie Lyhne skriver, at det internationale asylsystem fungerer meget dårligt, fordi menneskesmuglere tjener store summer på at sende de stærkeste og rigeste flygtninge og migranter til Europa, mens de svageste og fattigste sidder tilbage i lejre i nærområderne.
Vi skal her minde om, at Danmark i flere år har bistået menneskesmuglerne, idet vi velvilligt har taget imod og fortsat tager imod netop de stærkeste og rigeste flygtninge, migranter og sammenførte familiemedlemmer. Danmark har også hjulpet menneskesmuglerne ved at underskrive FN’s migrationspagt, som har givet migranter flygtningestatus og dermed øget menneskesmuglernes kundeunderlag.
Alt det ønsker den politiske overklasse at fortrænge, så nu skal der købes lidt aflad med et lille antal nye kvoteflygtninge. Dansk hykleri når det er bedst.