Magten i Danmark udøves i udemokratisk mørke

Danmark tog et skridt i en udemokratisk retning, da offentlighedsloven blev strammet i 2013, skriver Berlingske.

”Grundindstillingen hos offentlige myndigheder er desværre den helt forkerte, at man hele tiden leder efter muligheder for at holde offentligheden ude af beslutningsprocesserne.

Den socialdemokratiske etpartiregering har under coronakrisen ageret med en ekstrem lukkethed. Centrale data om smittetryk og beregningsmetoder er blevet hemmeligholdt. Anbefalinger fra sundhedsmyndigheder og kritiske modstemmer fra eksperter er blevet skjult for offentligheden, og undervejs er også offentlighedsloven blevet misbrugt af regeringen til at lukke ned. Magten mister legitimitet, når den udøves i mørke”.

24NYT: Coronakrisen har afdækket Danmarks sande, illiberale ansigt. Ligesom andre autoritære regimer har den socialdemokratiske regering benyttet sine enevældige beføjelser til at begrænse eller afvikle de grundlæggende frihedsrettigheder. Det bovlamme Folketing har givet den magtarrogante Mette Frederiksen frie tøjler til at bruge lukkethed og vilkårlighed, som magtinstrumenter over for befolkningen. De rettighedstab, danskerne har lidt under coronakrisen, har mod forventning ikke ført til større protester og modreaktioner. Danskerne ynder at hylde demokratiet, men i virkeligheden mener de ikke, at retsstatens principper er værd at forsvare.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)