Af Bassam Tawil – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute
I en tale til PLO’s Executive Committee (styringskomité) i Ramallah den 15. september gentog Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, den gamle bagvaskelse om, at Israel planlægger at etablere særlige jødiske bedezoner inde i Al-Aqsa Moskeen. Abbas påstod, at Israel ville forsøge at kopiere eksemplet fra Patriarkernes Grav i Hebron, hvor jøder og muslimer beder i hver sin afdeling.
Abbas fortalte ikke, hvad han baserer sin løgn på. Han fremlagde heller ingen beviser på Israels påståede plot imod Al-Aqsa Moskeen. Han sagde ikke desto mindre, at palæstinenserne, sammen med Jordan, har planer om at forelægge dette spørgsmål for den internationale forbryderdomstol, International Criminal Court, og den internationale juridiske domstol, International Court of Justice.
Abbas’ beskyldninger blev hurtigt opfanget af flere mediekanaler i den arabiske verden, på Vestbredden og i Gazastriben. Overskrifterne på hjemmesider forbundet med Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad, den næststørste terrorgruppe i Gazastriben, hævdede, at Israel har planer om at tillade jøder at bede inde i Al-Aqsa Moskeen.
Det er vel unødvendigt at påpege, at der ikke eksisterer nogen plan om at tillade jøder at bede inde i Al-Aqsa Moskeen. I de seneste par år er det imidlertid blevet tilladt jøder, ligesom alle andre ikkemuslimer, at genoptage deres fuldkommen lovlige besøg på Tempelbjerget. Tusindvis af jøder har besøgt det hellige bjerg under politibeskyttelse, trods provokationer og voldelige angreb fra muslimer. Det er værd at bemærke, at enhver form for bøn eller “religiøs udfoldelse” fra jøders eller kristnes side hvor som helst på Tempelbjerget er totalt forbudt af de israelske politimyndigheder.
Hvorfor er Abbas’ falske anklage så betydningsfuld og farlig? Få timer efter offentliggørelsen af Abbas’ påstande gik en 17-årig palæstinenser fra byen Yatta i den sydvestlige del af Vestbredden ud og stak Ari Fuld ihjel, en 45-årig amerikansk-israelsk statsborger og far til fire børn, i et indkøbscenter i Gush Etzion, syd for Betlehem.
Ifølge de palæstinensiske terrorgrupper besluttede terroristen Khalil Jabarin at myrde en jøde som svar på israelske “forbrydelser” imod Al-Aqsa Moskeen i særdeleshed og islamiske helligdomme i almindelighed.
Terroristen blev med andre ord påvirket af Abbas’ opildnen, og det var grunden til, at han besluttede at drage ud på sin morderiske mission. Der er ingen tvivl om, at terroristen havde set beretningerne med citater fra Abbas’ påstand om, at Israel havde planer om at tillade jøder at bede inde i Al-Aqsa Moskeen.
Palæstinensiske terrorgrupper var hurtige til at knytte forbindelsen mellem mordet på Fuld og Abbas’ bemærkninger.
Terrorgruppen Palæstinensisk Islamisk Jihad skrev for eksempel i en udtalelse, at knivoverfaldet var en “naturlig reaktion på zionistisk terrorisme begået med aggression og forbrydelser imod vores folk, vores jord og vore helligdomme.”
Hamas, på sin side, sagde, at terrorangrebet var en reaktion på israelske “krænkelser” af Al-Aqsa Moskeen. “Vi hylder dette heroiske angreb og bekræfter, at der går en rød streg ved overgreb mod Al-Aqsa Moskeen,” sagde den højtstående embedsmand fra Hamas, Husam Badran, i en udtalelse. “Denne handling er en reaktion på det, som Israel planlægger at gøre inde i Al-Aqsa Moskeen.”
Disse udtalelser fra Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad bekræfter, at der går en lige linje fra Abbas’ falske anklage imod Israel og mordet på den amerikansk-israelske statsborger. Terrorgrupperne siger indirekte, at Jabarin besluttede at myrde en jøde, fordi hans præsident, Abbas, fortalte ham og resten af verden, at Israel planlægger at skabe et særligt rum for jødisk bøn inde i Al-Aqsa Moskeen.
Abbas’ falske påstand var ikke den første bagvaskelse af sin art.
Tiden er inde til at minde dem, der måske har glemt det, om, at det var Abbas, der antændte “knivintifadaen” i 2015 med sin beskyldning om, at jøderne “med deres beskidte fødder besudler Al-Aqsa Moskeen.” Abbas’ udtalelse kom som svar på den israelske regerings beslutning om at ophæve et midlertidigt forbud mod jødiske besøgende på Tempelbjerget. Her er, hvad Abbas sagde dengang:
“Al-Aqsa [Moskeen] er vores, Gravkirken er vores, og de har ingen ret til at besudle dem med deres beskidte fødder. Vi vil ikke give dem lov til det, og vi vil gøre alt i vores magt for at beskytte Jerusalem.”
Abbas fortsatte:
“Vi hilser hver eneste bloddråbe velkommen, som bliver udgydt i Jerusalem. Dette er uskyldigt blod, rent blod, blod på vej til Allah. Med Allahs hjælp vil hver eneste shaheed (martyr) komme i himlen, og hver eneste, der såres, vil blive belønnet.”
Kort efter Abbas’ bemærkninger udløste palæstinenserne en bølge af kniv- og biloverfald som en del af det, de kaldte for “Jerusalemintifadaen,” eller “Knivintifadaen,” hvorunder hundredvis af israelere er blevet myrdet og såret.
Abbas og hans Palæstinensiske Selvstyre er lige siden fortsat med at ophidse palæstinenserne imod Israel ved at påstå, at jøder “med vold bestormer og invaderer” Al-Aqsa Moskeen.
Denne påstand er selvfølgelig også falsk, for jøder, der besøger Tempelbjerget, har aldrig sat deres ben i Al-Aqsa Moskeen. Jøder og kristne har ikke engang lov til at bede på Tempelbjerget. Jøder, som ses bede, synge, bøje sig, lukke øjnene eller græde under deres besøg, bliver i virkeligheden ofte arresteret af det israelske politi.
Abbas tillader imidlertid ingen at forvirre ham med kendsgerningerne. Han lever i sin egen drømmeverden, hvor han bliver ved med at udbrede løgne og oppiske imod Israel. Abbas’ seneste opspind bærer det direkte ansvar for mordet på Ari Fuld, der blev stukket ihjel af en terrorist, som faktisk troede på Abbas’ løgne om en påstået israelsk plan om at splitte Al-Aqsa Moskeen op mellem muslimer og jøder.
Det er på høje tid, at det internationale samfund får øjnene op for, at Abbas’ oppisken imod Israel er det, der får palæstinensere til at gribe en kniv og gå ud og stikke den i den første jøde, de møder. Abbas’ hænder er begravet i Ari Fulds og mange andres blod.
Bassam Tawil er en arabisk muslim bosiddende i Mellemøsten.