Man kan ikke stole på muslimske sagsbehandleres loyalitet

Muslimske sagsbehandlere udsættes for loyalitetskrav og pres fra de muslimske miljøer. Over hele landet er der eksempler på, at de presses til at udlevere oplysninger eller droppe tvangsfjernelser, skriver Jyllands-Posten.

”I de senere år har debatten om den såkaldte tredje erkendelse sat fokus på, at medarbejdere med anden etnisk baggrund (læs: muslimer – red. 24NYT) kan være en styrke og en sårbarhed. Den samme baggrund, der kan åbne døre ind til familier med æresrelaterede konflikter, kan også skabe forventninger om loyalitet, fortrolighed og særbehandling.

Familier har forventninger til medarbejdere om, at de kan hjælpe dem, se bort fra indberetninger og afstå fra at træffe indgribende foranstaltninger – alt sammen, fordi sagsbehandleren har samme oprindelsesland. Ofte opsøger muslimske familier sagsbehandleren og hans familie for at få sagsbehandleren til at ændre sine beslutninger. Netværk i etniske miljøer er mere forgrenede, og derfor er habiliteten mere kompleks”.

24NYT: I Danmark har Socialdemokratiets tidligere udlændingeordfører, Frederik Vad, anklaget de såkaldte ”velintegrerede” muslimer, der både har uddannelse og job, om i det skjulte at modarbejde danske værdier. ”Arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra”, sagde Vad i Folketinget.

Det er uvist, hvor mange af de muslimer, der sidder i offentlige stillinger og undergraver det danske samfund indefra. Det er ikke noget, som danske graverjournalister har lyst til at grave i. Men i medierne har flere fagfolk udtalt, at de med deres egne øjne har set eksempler på muslimer, der misbruger deres stilling. I Aarhus har kommunen f.eks. måttet sige farvel til muslimske medarbejdere, fordi de har delt sagsoplysninger, som ikke må deles. Og Sofie Danneskiold-Samsøe, der er antropolog og underviser på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, siger. ”Der, hvor jeg underviser, findes studerende, der siger, at de ikke kommer til at anbringe børn fra muslimske familier, fordi det strider imod deres værdier, hvor familien skal holde sammen. De siger, at de ikke vil ødelægge familien ved at anbringe børn. Det er jo at misbruge sit erhverv. Det duer jo ikke, hvis vi ikke kan stole på, at ære- og skambegreber ikke fylder i en velfærdsprofession”.