Man kan ikke være loyal til både islam og Danmark

Det var Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der indledte debatten i begyndelsen af juli, og dengang handlede det alene om statsborgerskab, skriver Berlingske.

I et meget omtalt Facebook-opslag satte Martin Henriksen med henvisning til en konkret medarbejder i Udlændingestyrelsen spørgsmålstegn ved habiliteten hos medarbejdere i styrelsen, der har dobbelt statsborgerskab.

Dagen efter delte Pernille Vermund (NB) et opslag om sagen på Facebook. Men hvor Vermund ikke ville ”mistænkeliggøre andre mennesker”, inddrog hun til gengæld også spørgsmålet om embedsmændenes religiøse tilhørsforhold.

Opslaget havde overskriften ”Man kan ikke være loyal til både islam og Danmark”, og heri erklærede Pernille Vermund, at ”en religiøs muslim bør slet ikke behandle sager med muslimer”, og at ”habilitetsbegrebet” derfor ”bør gøres bredere og inkludere de forhold, der er specielle for indvandrere med delt loyalitet og for religiøse muslimer”.

Undersøgelser, hvor knap en tredjedel af de muslimske unge blev spurgt sidste år, viser, at religiøse love var vigtigere at overholde end sekulære love.

Og når man sætter sin tro og det tilhørsforhold, man har til dem, man deler religion med, højere end sit land og de love, der gælder i landet, har vi nogle udfordringer, også i forhold til sagsbehandling.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)