Site icon 24NYT

Mand anholdt for trusler modunge søskende

Klosterparkvej, Kalundborg

Kl. 18.55 mandag blev en patrulje sendt til en tankstation på Esbern Snaresvej i Kalundborg, hvor en mand var set med en kniv, og han havde udtalt trusler mod en 18-årig mand. Da politiet kom frem traf de en 36-årig mand fra Kalundborg, som var påvirket af spiritus og muligt også euforiserende stoffer. Han blev anholdt og sigtet for trusler mod den 18-årige mand fra Kalundborg.

Den 18-årige kom gående ad Klosterparkvej/Esbern Snaresvej, da den uligevægtige 36-årige mand henvendte sig til ham. Den 18-årige gik sammen med sin mindreårige søster, og de to søgte tilflugt på tankstationen indtil politiet ankom.

Den anholdte blev frataget kniven og sigtet for at overtræde knivloven. Han blev taget med til politistationen til afhøring og sagsbehandling. Tirsdag morgen blev sagen vurderet juridisk, hvor der ikke blev fundet grundlag for at fremstille den 36-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

Exit mobile version