Mand død i forbindelse med uheld – Trekroner Allé, Roskilde
I går l. 12.53 skete et uheld på Trekroner Allé Trekroner, Roskilde, da en 72-årig mand fra Roskilde formentlig på grund af et ildebefindende kørte over i den modsatte vognbane, hvor han stødte sammen med en modkørende bilist. Politi og redning kørte hastigt til stedet, hvor der blev iværksat livreddende førstehjælp til den 72-årige mand, der var livløs. Lægehelikopteren ankom til stedet for at behandle den 72-årige, men han blev erklæret død af lægen fra helikopteren.
Familien som befandt sig i den modkørende bil, et forældrepar i 30´erne fra Frederiksberg med deres baby, blev kørt i ambulance til sygehuset, hvor de blev undersøgt. De slap heldigt fra uheldet uden alvorlige skader. Der skete store skader på bilerne, som udløst flere airbags ved sammenstødet.
Ulykken sket lidt vest for rundkørslen ved Trekroner Parkvej og politiet afspærrede vejen, som der foregik redning og undersøgelser på stedet. Busser blev omlagt i forbindelse med afspærringen. Bilinspektøren undersøgte uheldsstedet og politiet optog rapport, der skal belyse omstændighederne omkring uheldet. De pårørende til den 72-årige er blevet underrettet.