Mand fundet livløs – Politi efterforsker mistænkeligt dødsfald

Bornholms Politi efterforsker mistænkeligt dødsfald.

Tirsdag kl. 06.11 anmeldte en borger at han havde fundet en mand livløs på en shelterplads ved Haslevej i Rønne. Redningspersonalet erklærede efterfølgende manden for død. Bornholms Politi betragter sagen som mistænkelig og har afspærret et større område for at efterforske sagen.

Shelterpladsen er beliggende i Nordskoven vest for rastepladserne på Haslevej ved Sandegård, og vi appellerer kraftigt til borgerne om at holde sig fra området.

Bornholms Politi hører desuden gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området i de tidlige morgentimer. Henvendelse til 1-1-4 eller 5690 1448.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)