Mand med pistollignende genstand

Greve Centret, Greve

kl. 12.41 mandag anmeldte en 45-årig mand fra lokalområdet, at han netop havde set en mand med en pistollignende genstand ved Greve Centret. Den 45-årige kørte på P-pladsen ved centret, da en mand gik ud foran bilen. Den 45-årige dyttede af manden, som rakte ”fuckfinger” til bilisten, hvorefter han satte sig ind på passagersædet i en bil. Her tog manden en pistollignende genstand frem, som han fremviste, uden dog direkte at true med våbnet.

Manden beskrives som: Omkring 30 år, usogineret, iført mørkeblå jeans. Han kørte fra stedet som passager i en grå Nissan i større model, som blev ført af en ældre mand. Bag på bilen var påsat en cykel. De kørte væk i retning ad Dønnergårds Allé og videre hen til rundkørslen ved Greve Centervej, hvor den drejede af ved Hegnet.

Flere patruljer blev sendt til området, hvor de ledte efter den grå Nissan, men fandt den ikke. Politiet efterforsker nu sagen, for at forsøge at finde frem til manden med den pistollignende genstand, for at afklare, om der er tale om et rigtigt våben eller en softgun/attrap.

Vidner som har bemærket den grå bil eller den beskrevne person, og som har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)