Site icon 24NYT

Mand omkommet på sin arbejdsplads

Foto: Rigspolitiet.

Arbejdsulykke – mand omkommet – Tingvej, Varpelev, Hårlev – Stevns

Kl. 12.36 onsdag slog kollegaer til en 44-årig mand fra Brønshøj alarm, idet den 44-årige var kommet alvorligt til skade i forbindelse med sit arbejde på et bryggeri. Ambulance- og redningspersonale var blevet sendt til stedet, ligesom lægehelikopteren også var blevet rekvireret.

Ved politiets ankomst var redningspersonale i gang med livreddende førstehjælp til den tilskadekomne, der kort efter i lægehelikopteren blev fløjet til Rigshospitalet til fortsat behandling.

Politiet fik efterfølgende klarlagt, at den 44-årige var kommet til skade i forbindelse med håndtering af en 20 liters beholder, der pludselig eksploderede, så den 44-årige blev ramt på kroppen af fragmenter fra beholderen.
Senere på eftermiddagen fik politiet fra Rigshospitalet underretning om, at den 44-årige trods intensiv behandling var afgået ved døden. De pårørende er blevet underrettet.

Ingen øvrige medarbejdere blev direkte involveret i ulykken, der nu i fællesskab mellem Arbejdstilsynet og politiet undersøges nærmere i et forsøg på at fastslå årsagen til eksplosionen i beholderen.

Exit mobile version