Site icon 24NYT

Mand slog 18-årig pige i ansigtet

23-årig sigtet for vold mod kvinde
En 23-årig mand blev i går kl. 18.57 anholdt i Odder og sigtet for vold begået mod en 18-årig kvinde. Kvinden ringede til politiet en halv time før, da hun ifølge sin forklaring pludseligt umotiveret blev slået med knytnæve i ansigtet af den 23-årige, som er hendes bekendte. Overfaldet skete i en lejlighed i Odder, hvor flere andre personer også var til stedet.

Det lykkedes personerne i lejligheden at få den 23-årige ud, hvorefter han sparkede så hårdt til en dør, at den gik i stykker. Herefter stak han af fra stedet.

Det lykkedes hurtigt politiet at få fat i den 23-årige, der forklarede, at han drukket en del alkohol og derefter fået et blackout. Derfor kunne han ikke huske noget fra episoden. Han blev anholdt og sigtet for vold.

Den 18-årige kvinde slap umiddelbart med en øm næse.

Exit mobile version