Mange danske studerende uddannes til ledighed

Der er stor forskel på, hvem der er i arbejde seks måneder efter endt mellemlang eller lang videregående uddannelse, skriver Jyllands-Posten.

”Mens nogle kan gå direkte ind på arbejdsmarkedet, er der nyuddannede i andre fag, der må vente lang tid på at få fast arbejde. På 36 af de lange videregående uddannelser var mere end hver femte arbejdsløs et halvt år efter endt uddannelse. På ni af dem var det omkring halvdelen, der ikke var i arbejde seks måneder senere. Sværest er det for nyuddannede i kunsthistorie og engelsk, hvor over halvdelen af dimittenderne fortsat var ledige efter et halvt år.

Under hver tiende nyudklækkede jurist var arbejdsløs seks måneder efter dimissionen, hvilket gør det til en af de uddannelser med lavest ledighed, mens også økonomi- og administrationsuddannelser har en lav ledighedsandel. Her er det omkring 10 pct., der ikke har fundet job efter et halvt år. Generelt kan man se, at ledigheden er lav blandt de samfundsvidenskabelige dimittender”.

24NYT: I Danmark mangler der kobling mellem universitetsuddannelserne og de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Universiteterne producerer derfor en masse kandidater, der ikke kan bruges på arbejdsmarkedet. Der er eksempler på studieretninger, hvor 50 pct. ikke finder arbejde med et virkefelt inden for det studium, de har taget en uddannelse på. En del af de akademikere, der ikke kan få arbejde, ender med at få et arbejde, der ikke er akademisk. Det sker typisk ved, at de fortrænger den arbejdskraft, der er organiseret under HK. Det er udtryk for en voldsom overuddannelse, at man som HK’er har gået fem år på universitetet. Ifølge OECD bestrider flere og flere nyuddannede danske kandidater HK-job, der kræver beskeden uddannelse. Samfundet bruger således enorme ressourcer på at uddanne kandidater, som erhvervslivet ikke kan bruge.