Mange danskere får ferien ødelagt af dårlig mave

Dårlig mave er en af de mest almindelige sygdomme på ferien, og derfor bør man som rejsende tage sig en række forbehold for ikke at få ødelagt ferien.

Sommerferien står for døren, og for de fleste af os betyder det sol, strand og længe ventet afslapning. Men hvert år får flere tusinde danskere brudt idyllen og ødelagt dele af ferien på grund af dårlig mave i den sådan grad, at det ødelægger dele af ferien.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.

Her svarer 35 procent af de adspurgte, at de har fået ødelagt en eller flere feriedage på grund af dårlig mave. Enten fordi de selv er blevet syge, eller fordi deres barn eller ledsager er blevet ramt af dårlig mave.

Men der er flere måder at undgå, det kommer så vidt, at dele af ferien skal ødelægges på grund af diarré, lyder det fra Dan Kjølhede Laursen, der er direktør i Gouda Rejseforsikring.

“Først og fremmest gælder det om at få fat i en læge hurtigst muligt, hvis uheldet er ude. Vi har medarbejdere siddende klar vedtelefonerne i vores døgnåbnevagtcentral, der kan sørge for, man får den rette behandling så hurtigt som muligt, så det ikke udvikler sig og ender med at blive værre,” siger Dan Kjølhede Laursen, der desuden peger på en række forholdsregler, man bør tage sig for at minimere risikoen.

LÆS OGSÅ:  Nye tal: Så mange danskere vil trodse advarsler om ferie i udlandet

“Håndhygiejne er et rigtigt godt sted at starte for at minimere spredningen af bakterier, og derfor kan det være en god idé at tage håndsprit med på ferien, og ellers sørge for at vaske hænder grundigt. Derudover skal man selvfølgelig bruge sin sunde fornuft ved måltider, så man eksemeplvis er opmærksom på, om maden ved en buffet er ordentligt opvarmet,” siger Dan Kjølhede Laursen fra Gouda Rejseforsikring.

Gode råd til at minimere risikoen for dårlig mave på ferien:

1. Håndhygiejne

Sørg for at vaske hænder ofte i løbet af dagen, og medbring gerne håndsprit, så du løbende kan desinficere dine hænder.

2. Mad og drikke

Hvis du skal spise ved en buffet, så vær opmærksom på, om den er nylig tilberedt og er varm. Køb vand på flaske, hvis det i vandhanerne ikke er af samme kvalitet som i derhjemme.

3. Medbring håndkøbsmedicin

Det er en god ide at medbringe mælkesyrebakterier, der kan være med til at forebygge og eventuelt tage toppen af ubehaget, hvis uheldet er ude. Men du bør ikke medbringe antibiotika eller lignende, da det er vigtigt at en læge først klarlægger, om der er tale om bakterier eller virus.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring blandt 1560 repræsentativt udvalgte danskere i maj 2019.

LÆS OGSÅ:  Mange danskere oplever problemer med bagage på flyrejsen

Har du nogensinde fået én eller flere feriedage ødelagt pga. dårlig mave?

  • Ja, jeg havde selv dårlig mave 27 %
  • Ja, mit barn havde dårlig mave 4 %
  • Ja, en anden jeg rejste med havde dårlig mave 11 %
  • Nej 63 %
  • Ved ikke 2 %

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)