Milliardæren Mark Cuban, der har ført valgkampagne for Kamala Harris, har under et interview i ABC-programmet ‘The View” beskyldt Donald Trump for at blive intimideret af stærke kvinder. ”Donald Trump, man ser ham aldrig omringet af stærke, intelligente kvinder. Nogensinde. Det er så enkelt. De er intimiderende for ham. Han bryder sig ikke om, at blive udfordret af dem”, sagde Cuban.
Trump-kampagnens pressechef, Karoline Leavitt, har reageret kraftigt på beskyldningen. ”Det her er ekstremt fornærmende for de tusindvis af kvinder, der arbejder for præsident Trump. Og de titusinder af kvinder, der stemmer på ham. Disse kvinder er mødre, iværksættere og industriledere, og de er i sandhed stærke OG intelligente, lige meget hvad Mark Cuban og Kamala Harris siger”, sagde Leavitt.
I dag er det tydeligt for alle, at Cubans beskyldning var helt ude i hampen. Trump har nemlig udnævnt en perlerække af stærke og begavede kvinder til topposter i sin kommende regering. Det kan man læse om her.