Juraprofessor anbefaler en karantæneperiode til ministre og embedsmænd, som søger job i private virksomheder og interesseorganisationer.
Kan en minister forlade jobbet til fordel for en virksomhed inden for ministeriets område? Kan en direktør i Finanstilsynet skifte side og blive direktør i en bank? Et stort antal lande i verden begrænser ministre og embedsmænd mulighed for at tiltræde stillinger i det private, når de lige har forladt et job et offentlige. Formålet er at bekæmpe korruption, beskytte fortrolige oplysninger og sikre tilliden til det offentlige.
‐ Danmark har ikke samme begrænsninger som fx Norge og Sverige, som vi normalt sammenligner os med. Men udviklingen er ved at komme så tæt på os, at der er god grund til at indføre lignende regler. I længden kan vi ikke modstå presset fra OECD og Transparency International, der holder et vågent øje med korruptionsbekæmpelse, vurderer professor Sten Bønsing, Juridisk Institut, Aalborg Universitet.
Varetagelse af egne interesser
Sten Bønsing har gennemført den hidtil største undersøgelse af brugen af karenstid i EU og en lang række ikke-europæiske lande, hvor Danmark indgår. Ligeledes har han undersøgt fordele og ulemper ved at indføre karensregler. Flere forhold taler efter hans mening for at indføre sådanne regler. Den generelle tillid til det offentlige fremhæver han som et overordnet formål. Tillidshensynet hænger sammen med en frygt for, at en offentlig leder træffer afgørelser, som direkte eller indirekte har til formål at fremme vedkommendes egne interesser og potentielle karriere.
‐ Der er ingen tvivl om, at en offentligt ansat eller en minister kan være inhabil, hvis vedkommende behandler en sag med en part, som vedkommende kort efter lader sig ansætte af. Problemet er blot, at det sjældent vil stå så klart, påpeger han.
Beskyttelse af følsomme oplysninger
Ifølge juraprofessoren er hensynet til følsomme oplysninger en anden væsentlig grund til at indføre karensregler. Personer og virksomheder, som har sager til behandling hos det offentlige, kan fx have afgivet personlige oplysninger eller oplysninger om forretningsgange, strategier og planer. En virksomhed kan også have søgt tilladelse til udvikling af nye produkter eller have været i dialog om initiativer.
‐ I disse situationer forventer personerne og virksomhederne, at oplysningerne holdes i et fortroligt rum mellem myndigheden og dem selv. En virksomhed skal ikke frygte, at de afgiver oplysninger til en embedsmand, som dagen efter er direktør hos konkurrenten, forklarer Sten Bønsing.
Forarbejde vigtigt
For at bevare tilliden til det offentlige og beskytte følsomme oplysninger anbefaler Sten Bønsing, at Danmark starter med at kortlægge området grundigt. Samtidig bør man trække på de mange erfaringer fra lande, som sætter grænser for ministres og embedsmænds overgang fra offentlige hverv til ansættelse i det private.
‐ Der er så mange interesser og modsatrettede hensyn i spil, at reglerne skal overvejes og fastsættes efter inddragelse af både arbejdstagerinteresser, politiske interesser og juridiske overvejelser. Der skal findes en balance, som passer til dansk retstradition, siger han.