MASSIV illusion af politiets handlekraft


I sektionen “24NYT Kommenterer” bringer vi kommentarer til nyheder og indlæg, som de etablerede medier har bragt, og som 24NYT har et politisk ukorrekt syn på. 
 

En af de herlige ting, som den muslimske indvandring har bragt med sig, er mellemøstlige mafiametoder og indvandrerbander, som i uhyggelig grad har tiltaget sig magten i Danmark.

Ordensmagten er magtesløs, da den ikke er kodet til at tackle muslimsk machokultur og hensynsløs, afstumpende adfærd. I sin retorik bebuder politiet, at man vil skride håndfast ind over for indvandrerbanderne, men i praksis tør man ikke tage de skrappe midler i brug.

For at skabe en illusion af handlekraft bruger og misbruger politiet ordet ”massiv”. Hver gang en bandekonflikt blusser op, får vi at vide, at politiet er ”massivt til stede” for at ”stresse” banderne.

I forbindelse med den aktuelle bandekonflikt har politiinspektør Torben Svarrer således udtalt, at ”nu sadler politiet om i sin bandeindsats, så man er langt mere massivt til stede for at få det her uvæsen stoppet”.

Eftersom en del af beboerne i de ramte områder er utrygge, understreger Københavns Politi, at der er sat hårdt ind over for bandeskyderierne. ”Vi er massivt til stede i form af civil og uniformeret patruljering, så vi kan få slået ned på det her uvæsen”, har politidirektør i hovedstaden Anne Tønnes sagt.

Lederen af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Michael Kjeldgaard, har tilføjet: ”Det helt overordnede mål er at få standset skyderierne i det åbne rum. Det sker ved massiv tilstedeværelse og maksimal pres på banderne. Jeg vil gerne igen minde om, at mange af dem, der skød sidste år, er blevet idømt massive fængselsstraffe”.

Justitsministeren har sat trumf på ved at udtale: ”Vi satser massivt på bandeområdet. Jeg kan ikke garantere, at der aldrig mere er bandekonflikter. Men den garanti jeg kan give, er, at når de begynder på det her, sætter vi massivt ind og er massivt til stede, så vi hurtigt fanger dem og får sat dem i fængsel”.

På trods af den massive retorik er det dog synligt for alle, at i mødet med indvandrerbanderne bøjer politiet massivt nakken og giver massiv slip på sine magtbeføjelser. Det kan derfor ikke undre, at indvandrerbanderne udviser massiv foragt for politiet og retsstatens evne til at udøve voldsmonopolet.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)