Jacob Mchangama har fundet det betimeligt at kritisere mig for den opfattelse, at valget i Maricopa County i Arizona ikke er gået rigtigt til. Alt er i skønneste orden, skriver han, og jeg lider af ”feberfantasier”. Det er der nu andre, der ikke mener, bl.a. den republikanske kandidat til Arizonas guvernørpost, Kari Lake. Hun har berettet, hvordan hun på valgdagen blev ringet op af grædende vælgere, der ikke kunne komme til at stemme, fordi 20 pct. af valgmaskinerne ikke virkede – og meget belejligt mest på valgsteder, der normalt har republikansk overvægt. Valgbestyrelsen forsikrer, at fejlene blev rettet, men hvor mange var i mellemtiden gået hjem med uforrettet sag? I en stat, hvor få tusinde stemmer skiller de to kandidater til guvernørposten, skal der ikke meget til at påvirke afgørelsen.
Kari Lake udtrykker da også sin store utilfredshed med den måde, hvorpå valgene foregår i Arizona. ”Vore valg er et cirkus bestyret af en flok klovne”, bemærker hun.
Mchangama gør meget ud af det forhold, at Maricopa County’s Board of Supervisors, der har ansvaret for valgets afholdelse, har republikansk flertal – som om det skulle være nogen garanti i en situation, hvor den Trump-fjendtlige fløj i partiet gør alt for at spænde ben for kandidater som Kari Lake, som er svoren tilhænger af den tidligere præsident. Også Maricopas County Recorder, Stephen Richer, der er direkte leder af valghandlingen, er valgt som republikaner – men unægtelig en underlig en af slagsen. Ifølge chefredaktøren for The Federalist, Mollie Hemingway, har Richer komplet forsømt sin pligt til at genskabe tilliden til valgene i Maricopa. Derimod har han ifølge Hemingway udsendt bandbuller mod republikanske ledere og vælgere, der har udtrykt bekymring for valgenes integritet.
Senest er Richer kommet under mistanke for at have brugt offentlige midler til lobbyvirksomhed mod Arizonas ”Proposition 309”, hvis formål er at styrke statens ID-lov. ”Den tanke, at Richer er en uvildig valgadministrator er latterlig”, bemærker The Federalist.
Proposition 309, som Stephen Richer altså er imod, går bl.a. ud på, at vælgerne skal vise foto-ID, og at folk, der brevstemmer, skal opgive fødselsdag og nummeret på deres kørekort eller deres Social Security-nummer. Altså krav, som vi i Danmark ville finde ganske rimelige.
Ifølge en Gallup-måling fra 2020 nærer kun 59 pct. af de amerikanske vælgere – og kun 44 pct. af de republikanske – tillid til, at afgivne stemmer vil blive rigtigt optalt. Vælgerne mener også, at der er store problemer med falske stemmesedler. Tilliden til valgenes integritet bliver nu yderligere udhulet af, at vælgerne skal vente dage eller uger på at få valgresultaterne, mens nogle få tusinde stemmesedler drypvis bliver optalt.
Vælgerne kan til gengæld glæde sig over Mchangamas forsikringer om, at der ikke er noget at komme efter.
Hvad mig angår, vil jeg ikke spilde mere tid på Mchangama.