Et stof, der i forvejen er godkendt til behandling af sclerose-patienter, hæmmer effektivt coronavirus, når stoffet testes på menneskelige lungeceller i et reagensglas. Det fremgår af et nypubliceret studie fra biomedicinere ved Aarhus Universitet.
Et antiviralt lægemiddel, som effektivt bremser delingen af virus på celleplan og samtidig bekæmper den immunreaktion, der verden over slår coronapatienter ihjel.
Det er håbet hos en gruppe forskere, som med Christian Kanstrup Holm og David Olagnier i spidsen, har publiceret et nyt studie i tidsskriftet Nature Communications. Studiet viser, at et stof, dimetylfumarat (DMF), der er godkendt til behandling af sclerose-patienter, hæmmer dellingen af en række vira, herunder coronavirus (SARS-CoV2), i kroppens celler – når forskerne vel at mærke tester i et reagensglas.
”Som grundforskere ved vi af gode grunde ikke, om stoffet virker på infektion i mennesker, det er op til infektionsmedicinerne at teste, men jeg må sige, at jeg er fuld af fortrøstning,” siger Christian Kanstrup Holm, der ligesom kollegaen David Olagnier er lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
Virker på flere vira – men bedst på coronavirus
Det aktuelle forskningsresultat har været længe undervejs. Da pandemien ramte, var Christian Kanstrup Holm og hans kolleger i fuld gang med at afprøve virkningerne af et stof, der til forveksling ligner sclerosemedicinen, nemlig stoffet 4-octyl-itaconat, på bl.a. herpesvirus, koppevirus (vacciniavirus) og zika-virus, som er kendt for at give fosterskader – alt sammen som en del af jagten på et bredspektret antiviralt lægemiddel. Og det gik over al forventning.
”Pludselig kom coronavirus, som vi derfor også testede, for så at konstatere en enorm effekt. Det antal kopier, som coronavirus laver af sig selv i kroppens celler, blev simpelthen drastisk reduceret,” forklarer Christian Kanstrup Holm.
”Samtidig dæmpede stoffet den immunreaktion eller betændelsestilstand, der udgør den egentlige trussel for coronapatienterne. Folk dør jo ikke kun af virus i sig selv, men blandt andet også af den inflammation, der opstår i lungerne,” siger han.
Kan afprøves nu og her
Da forskergruppen så de opløftende resultater med 4-octyl-itaconat, gentog de forsøgene med det godkendte tilsvarende produkt, dimetylfumarat, som viste stort set samme hæmmende effekt.
Det betyder, at virkningen af dimetylfumarat kan afprøves på coronapatienter ’nu og her’, hvis klinikere i ind- eller udland – og det firma, som har patentet – har mod på at teste stoffet i et forsøg med patienter.
”Der er megen tid at vinde, når man tester et lægemiddel, der i forvejen er godkendt og velafprøvet i en anden sammenhæng,” siger Christian Kanstrup Holm med henvisning til de lovbestemte faser af en medicingodkendelse ’fra scratch’.
”Jeg vil meget gerne tilkobles et sådant klinisk forsøg, hvis nogle infektionsmedicinere vurderer, at resultatet er værd at gå videre med. Som grundforsker har jeg ikke adgang til patienterne og er heller ikke kvalificeret til at gennemføre klinisk afprøvning” siger han.
Bag om forskningsresultatet
- Der er tale om et grundforskningsstudie udført i cellekulturer med humane lungecelle-linier.
- Vigtige samarbejdspartnere fra ind- og udland er Jan Rehwinkel (Oxford University), Antonio Alcamí (Universidad Autónoma de Madrid), Tommy Alain (University of Ottawa), Trine Mogensen (Aarhus Universitet og Infektionsmedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital) samt Søren Paludan (Aarhus Universitet).
- Forskningsprojektet er finansieret af Ester M og Konrad Kristian Sigurdssons Dyreværnsfond, Beckett-Fonden, Kong Christian IX og Dronning Louises Jubilæumslegat, Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis´ legat, Købmand I Odense Johan og Hanne Weimann Født Seedorffs Legat, Corona Challenge FundRaising event, UK Medical Research Council (MRC core funding of the MRC Human Immunology Unit; JR), Lundbeck foundation, Independent Research Fund Denmark – Medical Sciences, CarlsbergFoundation, European Research Council, Marie Skłodowska-Curie and Italian Cancer Research Society.
- Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications: https://www.nature.com/articles/s41467-020-18764-3