Medicinrådet på vej med vigtig afgørelse i sag om medicin til patienter med knoglemarvskræft

I denne uge ser det ud til, at der omsider sættes punktum i en sag af stor betydning for patienter ramt af knoglemarvskræft. Omdrejningspunktet er lægemidlet Revlimid ((lenalidomid). To studier har vist, at det kan give patienterne to års ekstra levetid, hvis de får det som vedligeholdelsesbehandling.

Onsdag skal Medicinrådet på sit rådsmøde ifølge dagsordenen beslutte, om patienterne skal tilbydes lægemidlet som standardbehandling.

Principielt er sagen vigtig. Den er blevet behandlet af Medicinrådet ad flere omgange, og forløbet har været præget af uigennemsigtighed og beslutninger, der har virket ulogiske. Eksempelvis valgte Medicinrådet i sensommeren at trodse sit eget fagudvalg for knoglemarvskræft, hvor der ellers sidder eksperter inden for området.

– Det er på tide, Medicinrådet når til en afgørelse. Det skylder man gruppen af patienter med knoglemarvskræft, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Det langstrakte forløb har skabt stor usikkerhed og uvished hos patienter med knoglemarvskræft, påpeger han.

– De har samtidig måttet finde sig i at være gjort til genstand for en diskussion, hvor den underliggende tekst har været, at de er for dyre for samfundet at behandle, siger han videre.

Ca. 100 patienter om året

Det er patienter, der har fået højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, som kan få gavn af Revlimid som vedligeholdelsesbehandling. Gruppen tæller cirka 100 nye patienter om året, vurderer fagudvalget for knoglemarvskræft. I dag tilbydes patienterne ingen vedligeholdelsesbehandling.

Efter lang sagsbehandling drøftede Medicinrådet i januar, om man ville anbefale lægemidlet den omtale patientgruppe. Det blev et nej med henvisning til, at prisen for Revlimid som vedligeholdelsesbehandling var for høj og ude af proportioner med den kliniske merværdi.

Men patienternes repræsentanter i Medicinrådet, fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen, og direktør for Danske Patienter Morten Freil, protesterede over beslutningen og bad rådet tage sagen op igen. Det skete, og nu – næsten ti måneder efter den første drøftelse – er der endelig udsigt til en afslutning.

– Vi håber, at sagen ender til gavn for patienterne. To studier har vist, at patientgruppen med den type vedligeholdelsesbehandling vil få to års ekstra levetid. To år længere med familien – det SKAL vi som samfund give patienterne mulighed for at få, fastslår Jesper Fisker.