Klumme: Medier og politikere svælger i kriser

Efter “Arnes tur” er der nu al mulig grund til at antage, at det snart vil blive “klimaets tur”. En “klimaentusiast” – som Berlingskes finansredaktør har i avisen, med rettidig omhu, for nylig påpeget, at “Arne” jo netop ikke vil have meget ud af sit pensionistliv, hvis klimaet bliver nedslidt, – og klimaforskere, ja hele klimafolket, med særligt tyngdepunkt i de neosocialistiske partier, S og de radikale, men med solidt følgeskab fra borgerlige partier, ser med forventning frem til den store “kamp”.

I en kronik i Berlingske har en række afdankede topøkonomer i Tænketanken Kraka forsikret, at det hele skam bliver relativt nemt og smertefrit at gennemføre. Nemlig ved en ensartet afgift på alle udledninger af drivhusgasser, kultveilte fra husholdninger, industri og andre erhverv, samt metan og lattergas fra landbruget. Det vil gennem privatøkonomisk kloge valg sikre, at målsætningen om 70 pct. reduktion af udledningen nås i 2030. Og undervejs kan Klimarådet jo om fornødent finindstille. Banen er klar, planeten bliver “reddet”.

Politologen Bjørn Lomborg (BL) er i den situation kommet ind i billedet med en ny bog: “False Alarm”. Den argumenterer på linje med hans tidligere bog – “Cool It” – for, at “klimakrisen” og dens alvorlige konsekvenser er vildt overvurderet, at afværgeforanstaltninger som digebygning mm. samt teknologisk nyudvikling vil være adækvate og langt billigere svar på den tendens til klimaforandring, som han skam ligeledes mener, er skabt af menneskelig aktivitet. Man kan jo også vise, at f.eks. en bro til Samsø er yderst rentabel ved en påstand om et meget stort tab, hvis den ikke bygges, skriver han i en kommentar til en kritik i Politiken.

Det er sådan set mærkeligt med BL. Stort set er han ellers frosset ud af den danske klimadebat. Kun nu med en bogudgivelse, som har vakt international opmærksomhed, har danske medier fundet det opportunt at beskæftige sig med renegaten. I en for BL sjældent positiv (dansk) anmeldelse (i Kristeligt Dagblad) nævnes som en slags kuriosum, at han har bosat sig i Prag ligesom astronomen Tycho Brahe, der heller ikke var populær i sin samtids danske elite.

Det mærkelige er, at BL jo faktisk tilkendegiver at støtte “klimasagens” aksiom om den menneskeskabte kultveilteudledning som afgørende drivkraft for igangværende og forestående klimaforandringer. Han er altså slet ikke en “klimabenægter”, som man ellers generelt beflitter sig på at udskamme og tie ihjel. Han advarer til gengæld mod de stadige klima-alarmistiske beretninger og nyheder, hvor medierne løbende fortolker næsten enhver vejrbegivenhed som tegn på den kommende klimakatastrofe. Som forskrækker folk og risikerer at udløse enorme, unødige udgifter, når det nu bliver “klimaets tur”.

Alt det med ophidselsen og dommedagsfrygten har han i hvert fald ret i. Et aktuelt eksempel på skræmmeindsatsen har f.eks. en “børneforsker” netop leveret i Berlingske. Det handler ikke kun om at “redde planeten”, men også om at “redde vores børn”, de kan nemlig blive lammet af angst, siger han. Derfor skal man tale med børnene fra 4-5-årsalderen om “klimakrisen” og om en mere “bæredygtig” livsstil, ligefrem på familiemøder, og man skal være vedholdende i den indsats, anbefales det. Indoktrineringen bør starte tidligt, og efterleves “børneforskerens” råd, er resultatet givetvis da netop at indføre og fastholde børnene i  “lammelse af angst”.

BL er i forhold til meget af den slags klima-hurlumhej en slags fornuftens stemme. Men han overser med sin bog en meget væsentlig faktor, og derfor er det måske alligevel ikke så mærkeligt, at han bliver frosset ude: Klimasagen, klimakatastrofen, klimafrygten osv. er en meget væsentlig mobiliseringsfaktor. Det virker naturligvis bedst, når den tales op. Især giver det store fordele, hvis man dertil simpelt hen kan forhindre undergangen ved politiske indgreb mod kultveilte-udledning. Fordele for politikere, der udviser “handlekraft”, for virksomheder, der i den forbindelse regner med at opnå økonomisk gevinst eller i det mindste styrket image, for “klimaforskere”, der arbejder med netop den klimaforklaring, for økonomer, der slår sig op som en slags klimaeksperter. Osv.

Her svigter BL eklatant. Han tror måske på det rigtige, men er i realiteten en Spielverderber, når han bare ønsker mindre alarmisme og billigere indsats. Så mister det hele jo meget af sit formål. Alligevel ikke så sært, at han er udstødt og bor i Prag.

Fædrelandet har brug for kriser. Politikerne og medierne svælger deri. Selv små børn fra 4-5-årsalderen bør skam trækkes med ind. Topøkonomer finder vejen gennem ny beskatning osv. Politiske partier og medier ernærer sig af kriser. Hvis nu coronakrisen måske er slut, står landet sikkert foran et helt delirium i klimakrise. Gennem Danmarks indsats kan man heldigvis forhindre alt det skrækkelige. Selv om den ingen virkning vi have. Men for “klimaentusiasterne” udløses en berusende følelse ved at gå “foran”. I hvert fald bliver det dyrt!