Medierne forvirrer og fordummer danskerne

Hvordan går det egentlig med de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens? Lad os se på de tal, som de etablerede medier har bragt siden april 2019.

I april 2019 skrev Berlingske, at de ikke-vestlige indvandrere kun udgør 8 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. Alligevel er hver femte (20 pct.) på kontanthjælp ikke-vestlig indvandrer. Hver tredje (33 pct.) på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund, når man tæller efterkommerne med.

I juni 2019 skrev Børsen, at mens personer med ikke-vestlig baggrund udgør 10 pct. af befolkningen, har 39 pct. af de folk, der har modtaget kontanthjælp i 10 år, en ikke-vestlig baggrund.

Ligeledes i juni 2019 blev det vedtaget, at migranter i risiko for at blive sendt hjem kan blive i Danmark, hvis de har arbejdet 2 år i samme branche. Kun ca. 750 af i alt 25.600 flygtninge og familiesammenførte, der kom hertil i perioden 2010-2015, opfylder kravet, skrev Jyllands-Posten. Med andre ord har kun 3 pct. af migranter og sammenførte haft det samme job i 2 år.

Blandt ikke-vestlige indvandrere ligger beskæftigelsesfrekvensen fortsat på ca. 47 pct., mens blandt personer med dansk oprindelse ligger beskæftigelsesfrekvensen på omkring 75 pct., skrev Berlingske i august 2019.

Ligeledes i august 2019 skrev Mandag Morgen: Nye flygtninge kommer markant hurtigere i job i dag end for bare få år siden og bidrager dermed i langt højere grad til samfundet end tidligere. Af de mandlige flygtninge, der fik asyl i 2015, var blot 3 pct. i ustøttet beskæftigelse i begyndelsen af det efterfølgende år. For dem, der ankom i 2018, gjaldt det 23 pct., viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Selvom beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år, er udfordringerne fortsat til stede. Ifølge Danmarks Statistik er knap hver femte person i kontanthjælpssystemet af ikke-vestlig herkomst, og blandt de 55-59-årige er hele 58 pct. af personer af ikke-vestlig herkomst på offentlig forsørgelse. Det tilsvarende tal for personer af dansk oprindelse er 23 pct. Det skrev Berlingske i jan. 2020.

Andelen af ikke-vestlige indvandrere, der er på offentlig forsørgelse, er faldet til det hidtil laveste niveau, skrev Børsen den 19. februar 2020 med afsæt i en ny analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum. I 2019 var 29 pct. på offentlig forsørgelse. I 2004, hvor man begyndte at optælle, var andelen 46 pct.

Ligeledes den 19. februar 2020 skrev Berlingske: På ti år er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige kvinder kun steget marginalt og ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik på lidt over 50 pct., mens cirka 63 pct. af mændene har et arbejde, skriver Berlingske samme dag. Dog dækker stigningen en periode med højkonjunktur. Typisk forsvinder en del af de ikke-vestlige indvandrere fra arbejdsmarkedet i dårligere økonomiske tider.

Kan du, kære læser, på baggrund af ovenstående tal svare på, hvor mange ikke-vestlige indvandrere der reelt er på offentlig forsørgelse?

Man siger, at der findes løgn, forbandet løgn og statistik. Alle der har arbejdet med data ved, at der er mange muligheder for manipulation med tal og den statistiske metode.

Politikerne, brancheorganisationer, integrationsindustrien mv. smider modsatrettede tal i hovedet på hinanden. Medierne ophøjer manipulerede tal og fakta til sandheder, som den uvidende befolkning anser for urokkelige.

Men det billede af virkeligheden, som politikerne, medierne mv. tegner, er enten politisk farvet spin eller lodret løgn. Sandheden kender vi ikke, fordi der ikke findes én objektiv sandhed om indvandrernes beskæftigelsesfrekvens i dagens Danmark – kun divergerende tal og synspunkter, der understøtter forskellige politiske og ideologiske dagsordener. Og vinderen er den, der lyver bedst.

De forskellige tal, beregningsgrundlag og beregningsperioder for indvandrernes beskæftigelsesfrekvens, som politikerne og medierne anvender, er med til at forplumre billedet og forvirre samt fordumme danskerne, men måske er det netop det, der er formålet, da tallene skal jo understøtte magtdanmarks fortælling om den succesfulde integration af ikke-vestlige indvandrere.

Talmanipulation kan være fristende for politikere og særinteresser, som ønsker at retfærdiggøre en bestemt politik eller dokumentere fremskridt på udvalgte områder. De ”urokkelige” tal om indvandrernes beskæftigelsesfrekvens, der kommer fra danske politikere og medier, skal derfor tages med et meget stort gran salt, fordi der efter al sandsynlighed er tale om stærkt politiserede og ideologisk farvede tal.

André Rossmann

 

 

 

Kommentarer