Mellemøstlig mand efterlyses efter røveri

Røver truede med kniv – vidner søges

En maskeret mand begik mandag kl. 20.44 røveri mod Spar på Ryhavevej i Hasle.

Ekspedienten på stedet forklarede, at manden kom ind i butikken, hvorefter han råbte ”Giv mig pengene” og truede med en kniv.

Han puttede herefter de udleverede penge fra kassen ned i en medbragt plasticpose, inden han stak af fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som:

• Mellemøstlig af udseende
• Ca. 15-40 år
• Ca. 185 cm høj
• Iført sort maskering, mørkegrå hættetrøje, sorte joggingbukser med en rød stribe og sorte sko
• Talte flydende dansk
• Havde en gul Netto-pose med

Østjyllands Politi hører meget gerne fra eventuelle vidner, der har set manden stikke af fra stedet, eller har en idé om, hvem han kan være. Oplysninger kan gives via tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)