Mand tilbød sex
Frederikssund: En 57-årig kvinde fra Frederikssund blev onsdag eftermiddag klokken 16.20 tilbud sex af en fremmed mand. Kvinden var ude at gå en tur, da hun på Østersvej mødte en mand, som først konstaterede, at det var dejligt vejr, hvorefter han spurgte hende, om hun ville have sex mens han gjorde tegn ved at danne en ring med to fingre og føre en tredje finger igennem ”ringen”.
Det var kvinden overhovedet ikke interesseret i, hvilket hun tydeligt fortalte manden, inden hun gik videre. Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 30-40 år, 190-195 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, kort, sort hår, iført sorte bukser og sort skindjakke. Han talte dansk med accent.