Mellemøstlige personer efterlyses

Mistænkelig indsamling – Stevnsvej, Strøby Egede, Køge

Kl. 11.56 onsdag anmeldte en 66-årig mand fra Stevns, at han netop var blevet franarret 100 kr i en mistænkelig indsamling foran et supermarked i Strøby Egede. Han blev kontaktet af en kvinde, som gestikulerede at hun var døv og stum, men bad om penge til en indsamling til handicappede. Den 66-årige donerede 100 kr til kvinden, men blev senere opmærksom på, at han nok var blevet snydt.

Kvinden var i selskab med en mand, og de kørte væk fra stedet i en udenlandsk mørk BMW stationcar. De to personer beskrives som:

A: Kvinde, mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 170-175 cm, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt i hestehale, Yderligere kendetegn: uren hud, gestikulerede at hun var døv og stum., Iført: Dunjakke af ukendt farve, slidte lyse cowboybukser

B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 170-175 cm, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: velsoigneret og med sort skæg., Iført: Pænt mørkt tøj, Medbragte: Hvidt headset

Politiet får jævnligt anmeldelser om mistænkelige indsamlinger foran især supermarkeder over hele kredsen. Er du i tvivl om, hvor vidt en indsamling er reel, så bed om at se en tilladelse til at samle ind – eller undlad at donere penge, da der er risiko for at blive snydt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)