Mere fokus på bevaringsværdige og fredede bygninger

Bevaringsværdige og fredede bygninger er en vigtig del af vores bebyggede miljø. Men bygningerne kræver løbende vedligehold, da bevaringsværdierne ellers kan gå tabt – og så er der ikke langt til nedrivning.

I Danmark er der ca. 350.000 bevaringsværdige bygninger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen. Desværre er der ikke langt fra bevaringsværdig til en ansøgning om tilladelse til nedrivning – særligt, hvis bygningsejer ikke vedligeholder bygningen jævnligt.

Grith Bech-Nielsen er centerchef på Teknologisk Institut. Hun er uddannet arkitekt og har bl.a. skrevet ph.d. om hvordan bygninger værdisættes.

– Der er udfordringer med at bevare de huse, som har arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier. Én af udfordringerne knytter sig til den måde, som bygningerne over tid driftes og vedligeholdes. Bliver det ikke gjort rigtigt, kan bevaringsværdierne gå tabt og så er der ikke langt til nedrivning, siger Grith Bech-Nielsen.

LÆS OGSÅ:  Fokus på brugeradfærd giver mere intelligente bygninger

Vedligehold skal gøres rigtigt
En væsentlig forudsætning for at fremtidssikre de bevaringsværdige bygninger er derfor, at de kontinuerligt driftes og vedligeholdes på en måde, der tager hensyn til de bærende bevaringsværdier.

– Har bygningerne fx fået konstruktions- eller fugtskader, er det vigtigt at kortlægning og udbedring af disse skader sker med forståelse for de historiske byggematerialer og konstruktioner – uanset om der er tale om skader i murværk eller trækonstruktioner. Reparationer skal udføres med de rigtige materialer, da forkerte materialer kan forårsage yderligere skader og/eller kompromittere bevaringsværdierne, som jo er bundet i selve materialerne og deres form – både i dele og helheder. Indgreb bør derfor ske nænsomt, siger Grith Bech-Nielsen.

Ifølge Grith Bech-Nielsen, er det vigtigt at huske, at fredningsværdier ændrer sig over tid. Derfor kan nutidens bevaringsværdige bygninger potentielt blive fremtidens fredningsobjekter, hvilket skærper behovet for, at indgreb bygger på kvalificerede og dokumenterede grundlag.

LÆS OGSÅ:  Fokus på brugeradfærd giver mere intelligente bygninger

Fra nedrivningstruet til renovering
Carsten Johansen arbejder til daglig på Teknologisk Institut, hvor han bl.a. undersøger bygninger for fugt – også bevaringsværdige og fredede bygninger. Han mindes særligt en opgave, hvor han blev kaldt ud til en fredet bygning, som var dømt til nedrivning.

– I 2015 blev jeg kaldt ud til at give en ”second opinion” på en fredet bygning, som skulle rives ned. Sammen med en ingeniør med speciale inden for fredede og bevaringsværdige bygninger, fortog jeg en registrering og udredning af bygningens tilstand og kunne konstatere, at den kunne reddes, hvorfor vi ikke anbefalede en nedrivning, siger Carsten Johansen.

Bygningen som Carsten Johansen kortlagde, er den 100 år gamle Ballonhangar på Amager, som er en af de eneste Ballonhangarer, der er tilbage i Europa. Realdania tog den nedrivningstruede bygning under sine vinger og i dag er den næsten færdig med en omfattende renovering, og tages snart i brug af den rideklub, som har været bruger af bygningen igennem en årrække.

Kommentarer