Site icon 24NYT

Mette F. bruger småbørn som forsøgskaniner

I ugen op til påske meddelte landets statsminister, at de yngste børn skal tilbage i samfundet efter påske. Det har ført til vrede blandt angste forældre, der nægter at lade deres børn være forsøgskaniner i det, de opfatter som myndighedernes eksperiment, skriver Berlingske.

Mange forældre har reageret med vantro forfærdelse. På to dage skrev over 15.000 under på underskriftindsamlingen: ”Mit barn er ikke forsøgskanin covid-19”, mens 30.000 i samme periode meldte sig ind i Facebook-gruppen af næsten samme navn, der var fyldt med kommentarer som: ”Der tabte jeg ALT for hende. Russisk roulette med vores børn. Hun kan tro om igen, kan hun” og ”Jeg er stadig i chok og kommer næppe til at sove i nat…”.

Professor i virologi, Allan Randrup, mener, at der endnu er så mange ubekendte, at det kan gå helt galt at slippe børn og forældre ud i samfundet. ”Vi er ude i et eksperiment, som kan gå hen og være alvorligt. Det kan også være, at det fungerer. Men jeg synes, vi er på usikker grund, når vi gør det her”, sagde han til Ritzau.

Det stod klart af de tusindvis af indlæg, at mange simpelthen har mistet tilliden til sundhedsmyndighederne. Det er sundhedsmyndighedernes mange deciderede og afgørende fejlvurderinger  samt den fejlslagne skråsikkerhed, der er i forældrenes underbevidsthed. Hvordan kan man stole på dem, der så længe tog fejl.

Exit mobile version