Statsminister Mette Frederiksen (S) skal på FN’s klimatopmøde i New York fortælle om regeringens mål om at sænke Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030. FN’s generalsekretær, António Guterres, har imidlertid bedt landene om at komme til mødet med konkrete klimaplaner – “ikke taler”. Det skriver Børsen.
24NYT: “Nogen skal tage førertrøjen. Nogen skal gå foran. Det er Danmark, der gør det nu” mener den fædrelandsbegejstrede Mette F. Virkeligheden er imidlertid, at det eneste, Mette F. har med til New York, er varmt luft og ikke konkrete tiltag, som Guterres har bedt om.
Landets nye klimaminister, Dan Jørgensen (S), har jo åbent erkendt, at han ikke ved, hvordan man kan indfri de ambitiøse klimamål i regeringens forståelsespapir fra juni. Dette vil kræve udvikling af nye teknologier, som vi ikke kender endnu.
Mens det på de udenlandske ambassader i København er velkendt, at Danmark har en klimamålsætning, som der ikke er sat penge af til, og hvor vi ikke kender virkemidlerne for at nå den, vil landets statsminister prøve at bilde FN ind, at Danmark har svaret på klimaproblemerne. Det er at gøre Danmark helt til grin.