Afviklingen af minkerhvervet med tømning af farmene og fjernelse af forretningsgrundlaget for branchens leverandører og følgevirksomheder koster 4900 job i landdistrikterne, skriver Børsen.
Det fastslår Landbrug & Fødevarer i en opgørelse, efter at det står fuldstændig klart, at den danske minkbranche, som i årevis har været den klart førende på verdensplan, nu er en saga blot. I alt vil afviklingen koste 5500 arbejdspladser i hele Danmark.