Selv om Mette F. henviser til anbefalingen fra PET og den nedsatte Task Force, har hun også været under et enormt pres for at hente børnene hjem, skriver Berlingske.
”Der har været et stort pres fra regeringens støttepartier, som har truet med at vælte ministre, og potentielt kunne det udløse valg, hvis ikke der skete noget. Og der har været en betydelig uro i det socialdemokratiske bagland, som statsministeren ikke har kunnet sidde overhørig.
Det er en kæmpe kamel, hun her må sluge. Hun har om nogen sagt igen og igen, at kvinderne har vendt Danmark ryggen, at de ikke har noget at gøre i Danmark, og at hun og regeringen ikke vil gøre noget for at hente dem hjem. Nu gør hun det så alligevel”.