Mette F. udløser et kæmpe oprør i Socialdemokratiet

Onsdag sendte Socialdemokratiets formand et utvetydigt signal om arvefølgen i partiet ved at gøre Peter Hummelgaard til finansminister. Og dermed har hun udløst et oprør i den socialdemokratiske gruppe i Folketinget, skriver Berlingske.

 ”I Politiken sagde en socialdemokrat om Mette Frederiksen: ’Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen’. Vreden handler om bristede ambitioner, om kaffeklubber, der er blevet forbigået, om et stærkt ubehag ved det, der opfattes som partiformandens utidige forsøg på at blande sig i, hvem der skal efterfølge hende, samt om det, der opfattes som en snæver socialdemokratisk klikedannelse omkring statsministeren.

Opfattelsen er, at personer bliver favoriseret, fordi de hører til i partiformandens personlige inderkreds, og ikke fordi de er de bedst kvalificerede. Det er folk som den nye forsvarsminister, Jeppe Bruus, den nye finansminister, Peter Hummelgaard, og den nye beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, der er gift med statsministerens særlige rådgiver.

Hvis Peter Hummelgaard bliver Mette Frederiksens afløser, fortsætter partiet hendes ideologiske linje. Det bliver mere af den samme dyrkelse af en klassisk socialdemokratisk arbejderfortælling. Spørgsmålet er, om det er den fortælling, partiet har brug for i 2026”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)