Socialdemokratiet går til det kommende folketingsvalg på en tvangsomfordeling af eleverne med ikke-vestlig baggrund. Målsætningen er, at ingen folkeskoler, dagtilbud, ungdomsuddannelser og gymnasier i 2030 skal have flere end 30 pct. tosprogede elever.
For de kommuner, hvor der allerede i dag er flere end 30 pct. ikke-vestlige elever, skal der udarbejdes en langsigtet plan for en ændret elevsammensætning.
Den venstreorienterede tænketank Kraka og konsulentfirmaet Deloitte har udarbejdet en analyse, der skal understøtte og legitimere Socialdemokratiets planer om tvangsomfordeling af ikke-vestlige elever. Analysen påviser, at klassekammeraternes baggrund påvirker den enkelte grundskoleelev mindst 20 år efter, at vedkommende har afsluttet sin skolegang.
Jo flere ikke-vestlige elever i en klasse, des lavere indkomst kan klassens elever således forvente i fremtiden. Hvis blot 15 pct. af eleverne har ikke-vestlig baggrund, falder hele klassens forventede indkomst med op mod 20 pct. Stiger andelen af ikke-vestlige elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede indkomst med over 30 procent for hele klassen.
For de ressourcestærke elever er der ingen gevinst i at få flere elever med ikke-vestlig baggrund i klassen. Det er jo velkendt, at både førstegenerationsindvandrere og efterkommere klarer sig langt dårligere i folkeskolens afgangsprøve end etnisk danske elever. Skoleelever med indvandrerbaggrund halter cirka halvandet år bagefter i læsning, matematik og naturfag i forhold til elever med dansk baggrund.
Kraka understøtter Socialdemokratiets ønske om en mere blandet elevsammensætning ved at postulere, at den medfører en betydelig gevinst for de ressourcesvage elever, mens der kun er en lille omkostning for de ressourcestærke elever. Man kan nemlig ”forvente, at forældre med en stærk socioøkonomisk baggrund bruger flere ressourcer på, at deres børn præsterer godt i skolen og får en solid uddannelse efterfølgende, og det kan modvirke nogle af de potentielt negative klassekammerateffekter”.
Med andre ord: Det er ikke alle negative klassekammerateffekter af en mere blandet elevsammensætning, de ressourcestærke forældre kan modvirke, kun nogle af dem.
De ressourcestærke forældre i landets velhaverkommuner har hidtil kunnet slippe for integrationsbyrden ved at ”stemme med fødderne” og sende deres børn på fri- eller privatskole, så børnene kunne sikres et højere uddannelsesniveau og dermed en højere indkomst i fremtiden.
Det vil Mette F. sætte en stopper for ved at gøre de statslige tilskud til fri- og privatskoler afhængige af, at den enkelte skole tager et socialt ansvar og accepterer en kommunal anvisningsret.
Bliver den socialdemokratiske tvangsomfordeling gennemført på alle landets skoler, kan den ikke undgå at sætte etnisk danske børn tilbage i udviklingen og gøre dem fattigere i fremtiden.
André Rossmann