I de seneste dage er hele den danske medieverden flydt over af begejstrede meldinger om statsminister Mette Frederiksens kommende officielle besøg i Det Hvide Hus, der endelig er kommet i stand efter mange danske bønner og ansøgninger. Vi får at vide, at de to statsledere skal drøfte vigtige problemer såsom hvordan Danmark og USA i fællesskab kan bidrage til en afkøling af den CO2-opvarmede klode, hvordan vi sammen vinder krigen i Ukraine, ligesom der skal lægges en fælles politisk linje til det kommende NATO-topmøde i juli måned. Dansk presse mener naturligvis også, at Mette Frederiksens kandidatur til posten som NATO’s kommende generalsekretær vil blive voldsomt styrket af mødet med præsident Biden.
Alt dette viser kun, at danske medier som klodsede edderkopper er håbløst fanget i deres eget spind og nu er nødt til at rendyrke deres evindelige fortællinger om den gode og kloge Biden og den dumme og onde Trump. Mette Fredriksen kommer ikke til at føre dybe og seriøse forhandlinger med Biden om de nævnte emner. Hun får det, man på amerikansk kalder en “photo opportunity” med præsidenten i Det Ovale Værelse, hvor de foran kameraerne udveksler høflige fraser om det dybe venskab og ubrydelige sammenhold mellem de to lande. Biden befinder sig i en fremadskridende kognitiv deroute, der forhindrer ham i seriøst at drøfte noget som helst. Han kan ofte ikke huske, hvor han befinder sig. Han taler sort og er usikker på benene. Han optræder kun offentligt, når han kan læse op fra en teleprompter eller fra kortfattede støttekort, der er forfattet i en tekst, så man skulle tro, at de var skrevet til et syvårigt barn. Men det nok også der, præsidenten er på vej hen.
Man må håbe, at den dansk statsminister alvorligt har overvejet de politiske konsekvenser af at associere sig med en præsident, der har brugt sine to og et halvt år i embedet på at køre USA i sænk. Økonomisk, politisk og kulturelt. Siden Biden blev præsident, har han skabt en inflation på 15 procent, den amerikanske gennemsnitsfamilie har mistet 7.400 USD i årsindkomst, og der har ikke i perioden været nettovækst i jobskabelsen. Væksten i antal arbejdspladser består udelukkende af de 25 millioner jobs, der blev genskabt efter de 25 millioner, der blev tabt under Covid epidemien. Biden har ladet 7 millioner illegale migranter vælte ind over USA’s sydgrænse uden kontrol og prioritering, hvad der har ført til kaos og uhindret kriminalitet i storbyer som San Fransisco, Los Angeles og Chicago. Opinionsundersøgelser viser, at 70 procent af alle amerikanere mener, at Biden ikke bør genopstille til præsidentvalget i 2024.
Ikke desto mindre har danske medier og politikere i årevis hårdnakket opretholdt fortællingen om den driftssikre, pålidelige Biden, hvis kloge embedsførelse hilses som en velsignet kontrast til Trump, den lunefulde og ondskabsfulde magtraner. Presse og politikere sidder således fanget i deres egen fælde og kan derfor ikke få sig til at fortælle den danske offentlighed om Biden-familiens omfattende korruption, et såkaldt ’pay-for-play’ projekt, hvor udenlandske magter som Kina, Ukraine, Rusland og Rumænien har betalt Biden-familien mange millioner USD for at få audiens hos USA’s daværende vicepræsident, Joe Biden. Formanden for den senatskomité, der undersøger Bidens finanscirkus, James Comer, har på en pressekonference udtalt, at der foreligger dokumentation for at Joe Biden løj om sit engagement i familiens indkomster fra udlandet. Ifølge Comer er det ligeledes klarlagt, at Biden-familien for profit og mod amerikanske interesser solgte adgang til den daværende vicepræsident. På trods af disse hårrejsende oplysninger har Demokratiske politikere, de amerikanske medier og hele den offentlige sektor lagt en beskyttende jernring rundt om Joe Biden. Efterretningstjenesterne arbejder i dag reelt som serviceorganisationer for Demokraterne og vil sikkert effektivt kunne beskytte Joe Biden, så længe han er præsident uanset, hvad senatskomiteen måtte komme med af nye beviser. Biden ved, at han bedre kan beskytte sin familie inde fra Det Hvide Hus end udenfor. Det er derfor, at han stiller op til endnu en periode.
USA har ikke brug for drøftelser med Danmark om hverken Ukraine, den grønne omstilling eller NATO. I det store spil er lille Danmarks hjælp til Ukraine uden betydning, Biden har effektivt lukket ned for USA’s selvforsyning af fossile brændstoffer uden vores medvirken, og Mette Frederiksen optræder kun som chef-kandidat til NATO i de danske medier. Man vil ikke for tredje gang i træk vælge en generalsekretær fra et lille skandinavisk NATO-land og slet ikke fra Danmark, der har brugt de sidste 30 år på at afvikle sit forsvar. Endelig er det utænkeligt, at Tyrkiets præsident Erdogan vil godkende en kvinde som NATO-chef. Erdogan ved som god muslim, at kvinder hører til i køkkenet, i sengen, i barneværelset og altid i baggrunden og absolut ikke i en militær chefstilling.
Når Mette Fredriksen er kaldt til USA, er det fordi hun af den amerikanske regering skal belæres om, at det er mod amerikanske interesser, at vi har lagt Grønland på affyringsrampen og vil skyde øen af som selvstændig nation til en usikker fremtid. Der bor ikke flere mennesker på Grønland end i Haderslev kommune, og i USA blev man glad, da Danmark i 1953 ophævede Grønlands kolonistatus og indlemmede øen i Danmark som et amt og en integreret del af det danske samfund, som USA gjorde det med Hawaii i 1959. Det grønlandske Hjemmestyre fra 1979 og loven om Selvstyre fra 2009 var to skridt i den forkerte retning. Mette Frederiksen får i USA besked på, at USA ikke vil acceptere, at Danmark med Grønlands ny forfatning skydes af som pseudo-selvstændig nation til en mørk fremtid som kinesisk-russisk protektorat eller de facto koloni, hvilket bringer Grønland tilbage til tiden før 1953.
Besøget i Washington gør intet godt for den danske statsminister. Den danske offentlighed ved intet om hverken Bidens tiltagende demens eller hans stadigt mere omfattende korruptionssag. Men det gør Mette Frederiksen, og før eller senere kommer sandheden ud til folket. Medierne vender rundt på en tallerken og vil forarget spørge Mette Frederiksen: ”Vidste du det, da du mødtes med Biden?” Så er det vist, at statsministeren vil svare: ”Det må I nok hellere tale med Barbara Bertelsen om!”.